Det mener forskere ved det norske institut for energiteknologi (IFE), at brint (hydrogen) i fast form kan være velegnet som brændstof til blandt andet mindre fiskerbåde.
Det skriver Forskning.no i en artikel produceret og finansieret af de norske regionale forskningsfonde.
Netavisen skriver videre, at Brint i fast form kan være et fornuftigt alternativ til både benzin og diesel – her er der en minimal chance for utætheder samt en lille risiko for brand eller eksplosion.
Brint er det mest almindelige grundstof i universet og danner let forbindelser med andre grundstoffer. Blandt andet med det metalliske stof magnesium – når disse to stoffer mødes, omfavner de hinanden og danner magnesiumhydrid.
Forskning udført af Institut for Energiteknologi (IFE) og virksomheden Hydrogen Storage viser, at lagring af brint som magnesiumhydrid er både sikrere, men også langt mere effektivt end andre lagringsmetoder. Denne forskning er støttet af Oslo Regionale Forskningsfond (RFF Oslo).
Alternativerne er komprimeret brintgas lagret under højt tryk eller brint som afkøles til minus 253°C og bliver flydende.
Mindre volumenkrævende energilagring
Sammenlignet med brint i gasform eller flydende form er magnesiumhydrid en mere effektiv energibærer, fordi den lagrer mere energi pr. volumenenhed.
En liter magnesiumhydrid giver ifølge IFEs beregninger cirka 3,6 kilowatttimer (kWh) energi, mens flydende brint og komprimeret brintgas giver henholdsvis 2,3 og 0,9 kWh afhængig af trykket. Nutidens lithiumbatterier er designet til 0,16 kWh pr. liter.
Skulle der alligevel opstå utætheder, vil komprimeret brint ifølge Deledda lække ti gange hurtigere end brint fra magnesiumhydrid. Det er undersøgt, om magnesiumhydrid kan være et kommercielt alternativ til opbevaring af brændstof til brug i den maritime sektor. Det kan tilsyneladende være en alternativ energikilde til små fiskefartøjer og andre mindre arbejdsbåde, der er ude på dagsture og som kan genfyldes natten over.
Deledda fortæller dog, at det har været svært at lave direkte sammenligninger med brugen af flydende brint, da der er meget få data om omkostningerne ved at levere dette.
Magnesiumhydridskiverne opbevares i cylindriske trykkamre, der kan modstå tryk op til 20 bar (dvs. 20 gange det normale lufttryk ved jordens overflade) og temperaturer op til 330°C
Ifølge forskeren er det stadig sandsynligt, at flydende brint kommer økonomisk dårligt ud, blandt andet fordi det kræver meget energi at køle brinten. Han mener, at kravene til infrastruktur på land også taler for at lagre brint i fast form.
Mere taler for brint i fast form
Ulempen ved flydende brint, er at det skal transporteres på lastbiler over store afstande fra store specialanlæg. Og skal man opbevare og håndtere komprimeret brintgas, kræves der strenge sikkerhedsforanstaltninger og en ret stor sikkerhedszone omkring anlægget. Hvorimod opbevaring af magnesiumhydrid er langt lettere og kræver langt mindre plads.
Forsyningen af magnesium er heller ikke et problem. Magnesium er det sjette mest almindelige grundstof på jorden, og en kubikmeter havvand indeholder i gennemsnit 1,3 kilo magnesium.
Opbevares sikkert i grafitskiver og cylindre
Lagerteknologien, der ligger til grund for forskningen, er udviklet af det franske forskningsinstitut CNRS (Center National de la Recherche Scientifique) i samarbejde med blandt andet IFE i fælles EU-projekt. Hydrogen Storage har eneret til at bruge teknologien i Nordeuropa.
