Dette er den enkle formel på, fra danske fiskeres side, når de taler om én af de største udfordringer i fiskeriet – nemlig skarven. Denne fugl lever udelukkende af fisk og æder dagligt mellem 400 og 500 gram fisk, hvilket gør den til den største »fisker« uden kvoter, i de danske kystområder.
I podcasten »Genstart«, har Sebastian Klein taget dette emne op om fuglen, som danske fiskere ofte kalder »den store grimme glubske fugl.« Han mener, at fuglen bliver uretfærdigt beskyldt for at æde alle fiskene.
Men en biolog fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) er ikke helt enig i Klein’s holdning. Hun påpeger i en artikel, gengivet i flere medier den 3. januar 2023, herunder Avisen Danmark, Århus Stifttidende og Fyns Amtsavis, at der bør findes en balance mellem skarv og fiskere. De er ikke hinandens fjender.
FSK-biologen støder ofte på denne holdning, når hun taler med kystfiskere, der enstemmigt siger, at de aldrig har sagt, at de ikke vil dele fiskeriet med skarven. Men som det er nu, så spiser skarverne en alt for stor del af fiskebestandene, hvilket påvirker kystfiskernes økonomi negativt, da skarverne er mange, og fiskene er få.
Biologen mener, at den nye SVM-regering skal tage fat på problemet og løse konflikten mellem skarven og fiskerne. Hun ser det som et stort svigt, hvis der ikke snart bliver handlet på problemet, både overfor fiskerne og den grønne omstilling. Der skal findes mere viden om, hvordan man opnår den rette balance, og alle parter skal være villige til at arbejde sammen om en bæredygtig forvaltning af skarven, herunder politikere og organisationer samt forvaltere og fiskere.
Det er vigtigt at forstå, at problemet med skarven ikke kun påvirker nogle få fiskere, men alle der deltager i fiskeriet i de danske farvande. Reguleringen af skarven er en fælles interesse for hele fiskeriindustrien, der fisker bæredygtigt og skånsomt i overensstemmelse med myndighedernes og EU-Kommissionens kvoter og retningslinjer.
Den grønne omstilling af fiskeriet skal derfor omfatte alle fiskere og behandle dem ens. Men skarvproblematikken er presserende, og der skal snarest tages handling på de mange advarsler, som fiskerne har sendt til myndigheder og politikere i adskillige år, uden at det har gjort den store forskel. Det er ved at være sidste udkald, som FSK-biologen så ganske rigtigt påpeger i slutningen af sin artikel.
Hvis lønsomheden i fiskeriet skal op så skal skarvbestanden ned..
ANNONCER