Det sker på Facebook, i dag tirsdag den 9. marts kl. 16.00, hvor den konservative Pernille Weiss (C) og Strandbys fiskeriformand Claus Hjørne Pedersen, debaterer emnet »Kamera-overvågning på kutterne«.
Holdningen er klar: Fiskerne skal ikke have overvågning på kutteren! Sådan omtrent lyder opskriften på det emne som bliver diskuteret og behandlet på det Facebook-event, som finder sted i dag kl. 16.00.
Det er EU-parlamentarikeren Pernille Weiss fra Det Konservative Folkeparti, der går i æteren, og med sig har hun formanden for Strandby Fiskeriforening, Claus Hjørne Pedersen.
Som opvarmning til debatten i eftermiddag, skriver Pernille Weiss blandt andet: »EU vil have, at der skal være obligatorisk overvågning på alle fiskekuttere for at komme overfiskeriet til livs. Men det lovforslag vil få store konsekvenser for den enkelte fisker.«
Bak op om initiativet – i dag kl. 16 lige her klik ind og vær med