Igen forslag om stop for import af afgiftsfri Pangasius filet.
På nuværende tidspunkt må der importeres 10.000 tons Pacific fladfisk filet i EU uden afgift.
Denne regulering blev godkendt i 2007 på foranledning af den Hollandske delegation, fordi der var stor mangel på fladfisk filet på det tidspunkt. (i 2007 var den maksimale, tilladte mængde der kunne importeres afgiftsfri, 5.000 tons).
Denne udsættelse af den gældende EU-lov blev i 2009 forlænget, også på foranledning af Holland, for periode 2010 til 2012 med en forøgelse til 10.000 tons.
Uden afgiftsfritagelse på fladfisk alternativer, har man beregnet at priserne på rødspætter fra Nordsøen, vil stige med 8 til15 % .
I 2010 blev der importeret 3.244 tons mindre end de tilladte 10.000 tons afgiftsfri filet.
Fra 16. maj 2011 er der stadigvæk 7.390 tons filet tilbage, som kan importeres uden afgift.
Afgiftsfri import kan kun anvendes når fileterne bliver bearbejdet i EU.
Det sidste forsøg på at ophæve den afgiftsfri import, for godt en uge siden, blev ikke godkendt af EU Kommissionen.
Nu vil den hollandske statssekretær, Henk Bleker, forsøge igen, under forudsætning af fiskerisektoren vil støtte dette forslag. Og her kniber det gevaldigt. Importører og bearbejdningsvirksomheder er nemlig imod en genindførsel af afgift på import af fladfisk filet fra lande udenfor Europa.
I mellemtiden ligger der nu næsten 10 store bomtrawlere ufrivilligt ved kaj på Urk, en af Hollands vigtigste fiskerihavne.