Trods det faktum, at det hollandske Fiskeriministerium har ændret deres lovgivning den 9. december 2019, hvor der blev indført nye regler og krav til fiskeriet og kontrollen med de hollandske bomtrawlere, så har fraværet af hollænderne i januar og februar måned, kun været stilheden før stormen, for de hollandske bomtrawlere er nu for fuld styrke tilbage i Jammerbugten igen.
Det var ellers et lyspunkt i mange års forbitrede strid mellem de hollandske fiskere og de danske kystfiskere, der i området ud for Thorupstrand fik gjort en ende på stidighederne, da der blev vedtaget ny lovgivning, der skulle tilgodese det bæredygtige fiskeri og samtidig føre en mere effektiv kontrol i området.
Særligt »Gutterne fra Kutterne« havde jublet over afgørelsen omkring årsskiftet og de troede sig nu sikre på at alt var så godt.
Men, som det ofte går, når noget virker for godt til at være sandt, er det som regel ikke tilfældet. Det måtte de vestjyske kystfiskere også erkende, at problemet nu blot er vendt tilbage, med de bundskrabende og ødelæggende hollændere, der nu igen fisker løs, som før konflikten eskalerede sidste år før jul.
Lovgivning først til næste år
Til Nordjyske.dk siger talsmanden for de danske fiskere, at det er en rystende kontrol af bomtrawlerne og at det direkte står katastrofalt til med tilsynet af »ulovlighederne« (red. Ingen kontrol af farvandsskift og med mængden af fisk). Myndighederne, og det er i dette tilfælde Miljø- og Fødevareministeriet har meldt ud, at man tidligst kan have lovændringerne på plads til næste år. (2021)
Det strider lidt imod hvad vores fiskeriminister Mogens Jensen, fra selvsamme ministerium, tidligere har været ude med. I en pressemeddelelse fra starten af marts måned 2020, kunne man læse, at fødevareministeren Mogens Jensen glædede sig over, at hollandske fiskere fremover ville få samme kontrol som de danske. Akkurat som danske fiskere, skal de hollandske bomtrawlere fra 1. april 2020 registrere hvert træk i logbogen og melde deres samlede fangster ind, hver gang de har farvandsskifte.
Lovændringen om det hollandske fiskeri blev indført i hollandsk lov, så fiskeri efter sild, torsk og andre fisk fremover kommer til at foregår på lige vilkår med de danske fiskeres. Fangst-registrering i logbogen sker efter hver gang, nettet har været ude. Hvilket ifølge fiskeriministeren dengang skulle give bedre muligheder for at kontrollere overtrædelserne ved kontrol til søs, fordi man ikke senere kunne undskylde uregistrerede fangster med, at man ville registrere dem senere.
En samlet registrering af fangsten ved farvandskifte er et effektivt værktøj til at kontrollere fiskernes kvoter, og en kontrol af om der er fanget for mange fisk i ét farvand, hvor man ofte har haft mistanke om at de var fanget i et andet område end det oplyste. Eksempelvis fisk fanget i Skagerrak, blev oplyst fanget i Nordsøen i stedet.
Fiskeriministeren ville i samme øjemed styrke kontrollen ved at etablere et kontrolpunkt til søs. En plan hvor kontrollen kunne kræve, at fiskefartøjer sejler hen for at blive kontrolleret, så kontrollen slap for det tidskrævende, at sejle rundt efter mulige lovovertrædere.
Ændringerne er vedtaget i hollandsk lov og skulle have været gældende fra den 1. april 2020.
Men kontrollen er endnu ikke trådt i kraft
Det mener flere kystfiskere, er den egentlige årsag til at man igen kan se hollandske bomtrawlere husere op og ned langs den vestjyske kyst. De fisker fuldstændigt som før de varslede lovændringer. Undskyldningen, for den manglende kontrol findes. Det skyldes først og fremmest EU’s længerevarende juridiske og meget bureaukratiske processer, men skyldes selvfølgelig også corona-pandemien, der forsinker alt og derfor også har fået betydning for fiskeri-kontrollen ud for Danmark.
Kaos og uorden hersker igen langs den jyske vestkyst, hvor hollænderne har fuldstændigt frit spil, til at fiske på samme ansvarsløse måde som i de tidligere år. Det håbløse fiskeri der udøves, er dokumenteret med adskillige billeder og AIS visninger, som fortæller den samme historie om og om igen. Om et ukontrolleret fiskeri, hvor man ikke kan bevise om hollænderne overholder gældende regler og love, eller om de som tidligere mistænkt, igen farvandsskifter med fisk fanget et helt andet sted og i mængder der ikke stå til at kontrollere.
Et kontrolpunkt til søs har åbenbart lange udsigter
I en vurdering fra Miljø- og Fødevareministeriet lyder det nu, at gennemførslen af et kontrolpunkt kræver en særskilt vurdering af initiativets forenelighed med EU-retten og ikke mindst den fælles EU-fiskeripolitik. En vurdering som Miljø- og Fødevareministeriet aktuelt er ved at færdiggøre og som også omfatter ny hjemmel i Fiskeriloven, der vil kunne gennemføres ved et lovforslag til efteråret og træde i kraft primo 2021. Men først skal det igennem EU-maskineriet, før den endelige godkendelsen kan være lovgivningsmæssigt på plads, med en forventet ikrafttræden omkring 1. januar 2021.
Så selvom Miljø- og Fødevareministeriet hele tiden har hævdet, at Fiskerikontrollens kontrol af området på grænsen mellem Skagerrak og Nordsøen har den allerhøjeste prioritet, så er det endnu ikke sket.
Istedet har man indsat kontrolskibet »Vestkysten«, som i området har øget sin tilstedeværelse væsentligt, uden dog at netop dette har påvirket de hollandske fiskeres fiskeri nævneværdigt. For ét er en trussel om kontrol, er absolut ikke dét samme som en udført kontrol.
