Det pelagiske fartøj HG 365 »Junior«, som rederiet Asbjørn Aps med familien Magnussen i Hirtshals købte i år, er nu solgt til det færøske rederi Ocean Group Faroes i Vági. Skibet er købt for 55 mio. kroner og har fået navnet »Nýborg«.
HG 365 »Junior« er bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen tilbage i 2000, som L 349 »Gitte Henning«. I 2008 blev skibet solgt til Norge, da skipper Henning Kjeldsen fik en ny »Gitte Henning«. Senere blev skibet igen solgt, denne gang til det irske fiskeriselskab Atlantic Dawn Group i Killybegs, hvor den fik navnet D 95 »Veronica«.
I 2017 er fartøjet handlet ikke mindre end to gang. Første gang i marts måned, hvor skibet atter blev indført til Danmark fra Irland, som D 95 »Veronica« og skiftede navn til HG 365 »Junior«. Siden er skibet den 11. august 2017, igen solgt ud af landet, denne gang til Færøerne, som »Nýborg«.
Det gode skib HG 365 »Junior« er 55,95 meter langt og har en bredde på 12 meter. Hvornår fartøjet lander på Færøerne er stadig uvist, men alt det formelle skulle være på plads, oplyser netavisen Fiskur.fo til FiskerForum.