Det er konklusionen efter i fire år, at have fulgt fritidsfiskerne og lavet optællinger langs den norske kyst og i de dybe skærgårdsfjorde, af fritidsfiskernes fangster både lokalt og blandt turisterne. En tilsvarende tilbundsgående undersøgelse af hvad danske fritidsfiskere egentlig lander af fisk lokalt, kunne også være meget interessant læsning for de danske kvoterådgivere.
I 2011 havde DTU Aqua en undersøgelse, hvor man sammen med Danmarks Statistik undersøgte, hvor mange torsk, ål og havørreder lystfiskerne og fritidsfiskerne fik på krogen og i ruserne samt garnene. Det viste sig dengang, at disse »fritids- og lystfiskere stod for 6 procent af den totale torskefangst og 22 procent af fangsten af ål. Imponerende mængder. I 2020 kom så DTU Aqua-rapport nr. 364-2020 – som du kan læse her.
I Norge er man gået alternativt til værks
I den norske undersøgelse har instituttet gjort flittigt brug af en række alternative og supplerende metoder, såsom feltinterviews, telefoninterviews, fangstdagbøger og Norges Fiskeridirektorats turistfiskeregister, for at finde det nøjagtige tal for fisk fanget af fritidsfiskere.
Og beregninger herfra fritidsfiske-projektet er allerede blevet en faktor, når Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) skal beregne og anslå størrelsen af kysttorskbestanden. Den ligger efter deres beregning, efter fritidsfiskernes landinger er kommet med, på et endnu lavere niveau.
Opgaven for Havforskningsinstituttet, har ikke været nogen nem opgave, snarere tværtimod, for kortlægningen af fritidsfiskeriet har strukket sig over fire år og været omkring den langstrakte og meget varierede norske kystlinje, med dybe fjorde, som Oslofjorden og fjordene i Hordaland og i Troms.
Men det har været et helt nødvendigt stykke arbejde, hvor man undervejs har udviklet metoder til at kunne estimere, hvor meget der fiskes og hvad fiske-aktiviteterne betyder for bestanden og ikke mindst for fiskeriet.
Nogle arter kan overfiskes
Til dette siger projektleder Jon Helge Vølstad fra det norske Havforskningsinstitutt, »Det er klart, at fritidsfiskere, herunder turister, er ansvarlige for en betydelig fangst af fisk i kystzonen,« siger han videre.
Han er ikke så bekymret for selve mængderne af de fisk der fanges, men nok mere, at nogle fiske-arter i nogle områder kan risikere at blive fisket for hårdt. Som et eksempel giver havforskeren Jon Helge Vølstad sine foreløbige beregninger, der alle viser at fastboende og fisketurister, der fisker med stang og line, hvert år lander omkring 2.000 tons torsk i Troms alene.
Havforskerne arbejder fortsat med offentliggørelse af de videnskabelige fangstestimater og resultater fra projektet.
Se rapporten: Fritidsfiskevaner i saltvand blandt beboere i Norge