Det islandske fiskeselskab Loðnuvinnslan har købt det danske pelagiske fartøj HG265 Asbjørn.
Asbjørn erstatter virksomhedens nuværende Hoffell, som allerede er solgt, handlerne er formidlet af Alasund Shipbrokers. Begge de to pelagiske fartøjer ligger i disse dage i tørdok i Norge forud for overdragelsen.
HG265 Asbjørn blev i sin tid bygget på Karstensens Skibsværft i Skagen tilbage i 2008, efter et Vik-Sandvik design, det 75 meter lange og 16 meter bredde fartøj hed oprindeligt Gitte Henning, dengang leveret til reder Henning Kjeldsen.
Ifølge en erklæring fra fiskeriselskabet Loðnuvinnslan er opkøbet af Asbjørn et stort skridt ind i fremtiden.
HG265 Asbjørn bliver det dermed den nye Hoffell, og er ni år yngre end fartøjet det erstatter. Skibet har en 8100 HK hovedmotor sammenlignet med det gamle fartøjs 5900 hk og en tankkapacitet på 2530 kubikmeter, mens det gamle Hoffell kunne gå med 1.650 kubikmeter pelagisk fisk i sine RSW-tanke.
Selskabet oplyser, at forholdene for besætningen er væsentligt forbedret, og den større kapacitet på det nye Hoffell giver større mulighed for at operere over længere afstande efter makrel, sild og blåhvilling, samt at kunne levere lodde til rognindvinding.
Onsdag den 8. Juni blev der underskrevet kontrakter mellem Asbjørn A/S, Danmark og Loðnuvinnslan hf., hvorefter selskaberne vil bytte deres skibe “ASBJORN” og “HOFFELL”. Begge skibe er nu i Norge, og overdragelsen af dem vil snart finde sted. Alasund Shipbrokers Limited er både stolte glade for at deltage i denne handel.