Sidst i april måned stak øresundskutteren K 148 Jamik ud fra Vedbæk Havn, for at gå om i Nordsøen ved Thyborøn, for at fange, som mange af skipper Max Christensens venner spøgefuldt kalder, ”Et stort fiskeri efter krabber”.
Men trods de kvikke bemærkninger og venlige drillerier, ligger der en langt mere alvorlig grund til, at en ellers velfungerende østkyst kutter pludseligt må afbryde et ellers godt fiskeri udfor sjælland, og begive sig tværs over Danmark og om til Nordsøens måske lidt mere barske fiskepladser.
Fiskeriet er lukket for K 148 Jamik i hele april måned og i maj måned er fiskeriet i Øresund inde i en mere stille periode.
Derfor tog skipper Max Christensen kontakt med fiskerikontrollen og forelagde sine planer om at gå i Nordsøen i stedet. Tilladelsen blev givet på den baggrund at garnbåden Jamik har kamera ombord, og derfor er omfattet af et specielt sæt spilleregler.
De lejer rødspætter til 25 – 50 øre pr. kg og den sidste fangst på 900 kg gav i snit 8,50 kr pr. kg – de sidste par dage ud for Hvide Sande 150 kg blandet krøj fisk som har løftet gennemsnitprisen lidt. Men stadig lidt under middel med fiskeriet. Nu får det en chance – folkene herovre er flinke og vi hygger os, men båden er ikke rigtigt indrettet til længere tids fiskeri i fremmede havne..