Det advarer chefkonsulent i Hedeselskabet Lisbeth Jess, der i debatsektionen i Altinget Plesner skriver, at Miljøministeren Magnus Heunicke (S) selv erkender, at muslingeopdræt kan bidrage til at fjerne næringsstoffer og forbedre vandets klarhed. Trods dette så er udviklingszoner for muslingeopdræt kraftigt reduceret i den kommende hav-plan.
Det undre Lisbeth Jess Plesner over, for skal der opnås betydelige forbedringer i de kystnære havområder på kort sigt, kræves det, at den kommende hav-plan lægger rammerne for marin naturgenopretning. Desværre mangler disse rammer i den nuværende version af havplanen, der er til høring indtil 5. februar. Der er behov for politisk vilje til at omsætte intentionerne om forbedring af havmiljøet til konkret handling.
Med havmiljøet i Danmark i en sårbar tilstand, er det nødvendigt at tænke ud over begrænsning af næringsstofudledninger. Marin naturgenopretning er afgørende, og her spiller muslingeopdræt en vigtig rolle. Desværre reduceres områder for muslingeopdræt i havplanen, hvilket begrænser et effektivt værktøj til forbedring af havmiljøet.
Muslingeopdræt har vist sig at rense havmiljøet for næringsstoffer ved at absorbere dem. Trods dette er udviklingszoner til muslingeopdræt kraftigt formindsket, og kun få områder er tilbage for ansøgninger om opdræt. Dette er et skridt tilbage i forhold til den nuværende hav-plan og vil begrænse potentialet for marin naturgenopretning.
Udlægning af udviklingszoner til muslinger betyder ikke automatisk, at opdræt tillades, men det åbner mulighed for ansøgninger, som altid behandles under hensyntagen til miljø- og habitatregler samt andre interesser. Muslingeopdræt kan være afgørende for genopretning af havmiljøet ved at forbedre vandkvaliteten og skabe gunstige forhold for planter og livet under havoverfladen.
Det er på tide at skabe en bæredygtig balance mellem miljøforbedring og lokal accept af muslingeopdræt. Ved at udnytte muslingernes naturlige evner kan vi ikke kun forbedre havmiljøet, men også bidrage til en bæredygtig fødevareproduktion og reducere klimaaftrykket.
Regeringen bør revidere havplanen og sikre tilstrækkelige områder for muslingeopdræt. Det kræver handling og politisk vilje til at sikre en fremtid med et sundt og genoprettet havmiljø.
Du kan læse hele debatindlægget af Lisbeth Jess Plesner, chefkonsulent for havmiljø, Hedeselskabet her »Hedeselskabet: Hav-planen giver ikke plads til de nødvendige muslinger«