I årevis har the Atlantic Salmon Federation og the North Atlantic Salmon Fund haft samarbejdsaftale med fisker- og fanger sammenslutningen i Grønland, KNAPK. Det har fungeret fint indtil 2017, hvor grundlægger Orri Vigfússon døde.
KNAPK indgik pr. 24. maj 2018 en 12-årig samarbejdsaftale med ASF og NASF, hvor partnerne underskrev aftalen trilateralt.
Af årsager, som endnu er ukendt, har ASF og NASF ikke opfyldt deres forpligtelser over for de grønlandske fiskere, hvorfor KNAPK nu har udtaget stævning med krav på betaling af 8.750.000 DKK ved Retten i Grønland. Stævningen er resultatet af ønske fra Rådet for Øvrige Fisk, som hidtil har forfulgt løsning af problemet gennem dialog, der desværre ikke har båret frugt. I perioden 2018 og indtil efteråret 2024, har ASF og NASF ikke indbetalt noget til KNAPK. Dermed har grønlandske fiskere, som mod minimering/standsning kommercielt fiskeri af laks skulle have fået udbetalt kompensation og støtte til overgang til alternative fiskerier, ikke modtaget penge i snart 6 år.
Det sætter derfor et stort spørgsmålstegn ved ASFs og NASFs intention med samarbejdet med KNAPK. Sammenslutningen har derfor taget dette juridiske skridt, da man ikke længere kan affinde
sig med manglende opfyldelse af samarbejdsaftalen.
Situationen står i skærende kontrast til Bill Taylors forord i Atlantic Salmon Journal Summer 2024, som betegnede 36 års arbejde med the Atlantic Salmon Federation som godt udført arbejde, og omtalte hvilke fantastiske resultater samarbejdet har bibragt til bevaring af den vilde laks i Nordatlanten.
Efter KNAPKs vurdering har samarbejdet med ASF og NASF fungeret fint i perioden med Orri Vigfússon i spidsen, men samarbejdet begyndte at halte, da nye folk kom til hos the North Atlantic Salmon Fund.
Samarbejdet fungerede således godt indtil 2017
De grønlandske fiskere har overholdt deres forpligtelser, men de har ikke modtaget økonomisk kompensation. Samme gælder for KNAPK, som også er gået glip af over 1.000.000 DKK. Dertil er over 1.000.000 DKK ikke blevet indbetalt, der ellers skulle dække kontrol og oplysningskampagne, som fiskernes sammenslutning har i henhold til førnævnte samarbejdsaftale.
»Når de økonomiske udeståender er afklaret, må Grønland vurdere sin position. Spørgsmålet omkommercielt laksefiskeri må derfor vurderes, og hvor meget den fremover skal være. Grønlandske fiskere kan ikke fastholde det meget begrænsede fiskeri efter laks uden økonomisk incitament. Kompensation har hidtil betydet ingen kommerciel fiskeri« udtaler KNAPKs formand Nikkulaat Jeremiassen.
’KNAPK overvejer også økonomisk erstatningskrav overfor the Atlantic Salmon Federation og the North Atlantic Salmon Fund for manglende efterlevelse af samarbejdsaftalen siden 2018. Det betyder, at Grønland må gøre op med sin hidtidige ikke kommercielle udnyttelse af laksebestanden, som i følge grønlandske fiskere er tilstrækkelig til at bære kommercieltfiskeri fremover’ udtaler Nikkulaat Jeremiassen.
Hvor meget der muligvis skal søges om i økonomisk erstatningskrav, er endnu uklart. KNAPK bemærker, at de to aktører over for donorer og filantroper har opretholdt facade af godt samarbejde med grønlandske fiskere. Det er ikke tilfældet. KNAPK forbeholder sig desuden ret til at kræve kommercielt laksefiskeri til Grønlands regering.
Den 12-årige samarbejdsaftale er fortsat gældende, men det kræver samtlige parters tilfredshed og forpligtelse, såfremt den skal fortsætte. Fremtiden afhænger af, hvordan ASF og NASF løser deres forpligtelser.
’KNAPK vil afvente situation, før man indstiller andet spor hos Grønlands regering. Først når situation er afklaret, vil erstatningsspørgsmålet komme i anden led. Dernæst om Grønland ønsker kommercielt laksefiskeri’ slutter Nikkulaat Jeremiassen.
ASF og NASF nyder godt af bevaring af laks i Nordatlanten, men fiskerne i Grønland får ingen økonomisk kompensation eller støtte, som den 12-årige samarbejdsaftale ellers giver dem ret til. Således er det kun den ene part, der nyder godt af aftalen, mens grønlandske fiskere får ingenting. Grønland står således med et kæmpe dilemma med hensyn til vild laks. Resultatet af sagen får af- gørende rolle for hvordan fremtiden ser ud.
Én ting er sikkert; KNAPK stiller sig ikke tilfreds med at blive snydt.