Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland, KNAPK er også kritiske overfor de grønlandske afregningspriser, som de syntes er alt for små.
En ny analyse af fiskepriserne i Grønland sammenlignet med andre lande, slår fast at indhandlingspriserne halter langt efter andres.
Trods stigende priser på mange fiskearter i Grønland, slår fiskepris-analysen fast, at sammenligner man med betaling, som kollegaer får i sammenlignlige lande, halter de grønlandske fiskere langt bagefter. I lande som Canada, Island, Færøerne og i Norge ligger niveauet væsentligt højere.
Formanden for KNAPK Henrik Sandgren mener på baggrund af analysen, at der skal afholdes et seminar, som skal handle om, hvordan hele det grønlandsk samfund kan få mest ud af fiskerierhvervet. De der sidder med eksportmarkedet bør sætte sig sammen og komme med en vurdering af »best practice« på området, til glæde og gavn for fiskerne og samfundet.
Prisen på verdensmarkedet stiger
KNAP mener også, at det fiskerne får for fangsten halter langt bagefter priserne på verdensmarkedet, som ifølge analysen er steget meget mere end indhandlingspriserne.
Flere fiskere udtaler sig undrende til KNR, at de stigende verdensmarkedspriser, åbentbart ikke rigtig slår igennem i Grønland. Hvilket for flere er helt uforståeligt. Specielt undre dem dem, at når grønlandske fisk eksporteres til Danmark og efter en simpel ompakning (og ellers ikke andet) sælges videre til en noget højere pris, end den grønlandske afregning.
Analysen af de grønlandske fiskepriser er lavet af rådgivningsvirksomheden GEMBA efter bestilling fra KNAPK.