Grønland lægger fiskerisamarbejde med Rusland på is

Det grønlandske selvstyre Naalakkersuisut har afvist kvotebytte med Rusland i 2023.

Det er således en historisk gammel fiskeriaftale fra 7. marts 1992, mellem kongeriget Danmarks regering og Grønlands Selvstyre på den ene side og den russiske føderations Regering på den anden side, der nu sættes i bero. Aftalerne var underskrevet af henholdsvis Uffe Ellemann-Jensen fra Danmark samt Lars Emil Johansen fra Grønland og for Rusland var det Andrej Kozyvev.

Grønlands Naalakkersuisut har i denne uge sendt et afslag til Rusland i forhold til at udnytte fiskeriaftalen mellem Rusland og Grønland næste år i 2023.

Afslaget betyder, at grønlandske fiskere og fiskeselskaber ikke vil få kvoter i Barentshavet, og de russiske fiskere og fiskeselskaber vil tilsvarende heller ikke få kvoter i grønlandsk farvand.

Officielt lyder forklaring på Grønlands afslag på kvotebytte med Rusland, at bestandene af fisk i Grønland ikke er i en tilstand der tillader den sædvanlige aftale i at træde i kraft.

Men der er åbnet en dør på klem fra Grønlandsk side, så fiskeriaftalen fra 2024 igen kan bliv aktuel, hvilket kan tolkes som, at afvisningen af kvotebyttet i år, ikke alene kan tilskrives Russernes krig mod Ukraine.

Afslaget på kvotebytte i 2023 er blevet til i samarbejde med Det Danske Udenrigsministerium, som har været indeover for at undgå en politisering af sagen og fiskeriet.

Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), har tidligere fordømt den russiske krig mod Ukraine, og dette efterår er der blevet vedtaget lovgivning i både Inatsisartut og Folketinget, der skal gøre det muligt for Grønland at tilslutte sig sanktioner mod Rusland.