Der er for tiden et rigtigt godt fiskeri syd og vest for Reykjanes på Island, der ligger sydvest for hovedstaden Reykjavik. De sidste par uger er det hovedsageligt rødfisk og torsk der er fanget, plus gode fangster af sej.
Alle HB Grandi´s trawlere fisker syd for Reykjanes, bortset fra Therney der lander i Reykjavík og Helga María, som for tiden er på bedding. I området fisker der også mange andre både og trawlere, med samme gode resultat.
Hvilket man kan forstå på skipper Eirikur Jónsson på HB Grandi´s trawler AK 10 Sturlaugur H Böðvarsson. »Ingen behøver at søge og jage efter torsk hele vejen til Vestfjordene i disse dage, da der er masser af store torsk på tværs af fiskepladserne mellem Vestmanneøerne og Reykjanes.« Jónsson fortsætter, »Vi sejlede mandag og har fisket på Eldey Bank og langs bjergene, og ligger nu på Selvogur Bank. Der har været fiskeri på rødfisk og torsk, mens sej fiskeriet nu er aftagende. Et fiskeri der ellers har været rigtig godt de sidste par uger. Gennemsnitsvægten på torsk var på sidste tur 4,5 kg.«
Jónsson fortæller videre, »vejret forholdt sig roligt sidste vinter og var derfor bedre for fiskerne. Hvilket udgjorde en væsentlig forskel, i forhold til de tidligere to eller tre vintre, hvor vi brugte næsten lige så lang tid til at ligge stille og i læ, som at fiske.«