Generelle vilkår for deltagelse i tobisfiskeriet 2012:
1.
Fartøjet skal være tilmeldt tobisfiskeriet og være opført på enten NaturErhvervstyrelsens licensliste nr. 1138 (IOK) eller licensliste nr. 1238 (tobis på rationsvilkår).
2.
Fangstrejser, hvor der medbringes tobisredskaber, kan tidligst indledes fra det tidspunkt, hvor fartøjet er optaget på licensliste nr. 1138 eller licensliste nr. 1238, dog tidligst fra den 15. april 2012.
3.
Fartøjer med en længde overalt på 12 meter og derover, der deltager i fiskeriets efter tobis skal være udstyret med en velfungerende E-logbog. For hvert slæb skal i fartøjets E-logbog angives position og tidspunkt for henholdsvis udsætning og bjærgning af redskab, samt skøn over den ombordtagne mængde. Disse oplysninger skal være opdateret ved afslutning af hvert slæb og skal umiddelbart derefter sendes til NaturErhvervstyrelsen.
4.
Fartøjer med en længde overalt på 12 meter og derover skal være udstyret med en velfungerende fartøjsovervågningsenhed (FOE) og fartøjsføreren skal være indforstået med, at alle positionsmeldinger fra fartøjets FOE vil blive stillet til rådighed for DTU Aqua i den periode fartøjet deltager i tobisfiskeriet.
5.
Fartøjer, der fisker tobis i område 1, 2 eller 3 skal udtage prøver for hvert tredje slæb og i område 4 for hvert slæb, efter retningslinjer givet af DTU Aqua. Prøverne skal afleveres ved landing sammen med oplysninger om slæbets position, varighed og skønnet fangstmængde.
Danske fartøjer, der ønsker at deltage i tobisfiskeri i 2012, skal indsende ansøgning herom til NaturErhvervstyrelsen. Fartøjer, der disponerer over individuelle overdragelige kvoteandele for tobis og er opført på NaturErhvervstyrelsens licensliste nr. 1138, er automatisk tilmeldt tobisfiskeriet. For fartøjer, der opfylder betingelserne for at kunne deltage i rationsfiskeri efter tobis, og som ønsker at være optaget på licensliste nr. 1238 fra fiskeriets start den 15. april 2012, skal ansøgningen være NaturErhvervstyrelsen i hænde senest torsdag den 12. april 2012.
For de enkelte farvandes områder, kan der derudover være særlige regler, der skal iagttages.
NaturERhvervstyrelsen har udsendt bilag 6 meddelelse, hvoraf de specifikke vilkår fremgår.