Den ene ordre efter den anden vælter ind hos Bo Lauridsen og Dofita på særligt overfladebehandling-, maling- og sandblæsningsarbejde.
Det er en længere remse, når Bo Lauridsen nævner nogle af de ordre de lige har udført, og har i sigte. ”Vi arbejder i hele Europa, Ja, helt i Chile har der også være bud efter os, hvor vi udførte en krævende inspektionsopgave for familien Rasmussen fra KG689 Norborg, Klaksvig.” siger Bo Lauridsen og fortsætter: ”Vi arbejder for de kvalitetsbeviste Rederier,og vi gør tingene ordentligt fra start til slut,”
Virksomheden Dofita har hjembase i Litauen, og er et datterselskab til DOF i Frederikshavn. Så trods fartøjet ODD Lundberg ikke havde nok arbejde til at sejle til Klaipeda, stod Dofita alligevel for sandblæsning af alle tanke og fuld kølhaling fra vandlinie til mastetop. ODD Lundberg sejlede blot til Frederikshavn, hvor jobbet blev udført i stedet.
Lige nu arbejder Dofira på M2VV Ramoen, som lige er ankommet til Litauen, hvor en større omgang sandblæsning, metalisering og maling er i vente, og udover det er der en ca. 16.000 kg plade, som skal svejses på trawldækket. I midten af Juli afløser RI468 Juli-Ane fra Hvide Sande det norske fartøj, og modtager fuldblæsning, metalisering og maling overalt. Derefter ankommer det norske fartøj Andøybuen, som skal have den helt store sandblæsning på 6500 m2. ”Vi arbejder seriøst og nøje planlagt, og derfor er vi stærke i leveringstider,” siger Bo Lauridsen og glæder sig over den heftige aktivitet i virksomheden.
”Det er også altid godt, når vi får en ordre på baggrund at faste kunder, der henviser til os” slutter Bo Lauridsen, og refererer til Reder Biger Dahl Jr. fra N-400 B Kvannøy der havde et ønske om at få kølhalet sit fartøj med størst mulig kvalitet, og flere fartøjsejere henviste ham til Dofita. Ofte er mund-til-mund-anbefalinger den bedste markedsføring et værft kan få indenfor erhvervsfiskeriet, da det betyder tilfredse kunder. Og derfor glæder det Bo hver eneste gang, at de modtager en ordre på den baggrund.
Udover overfladearbejde udfører Dofita også stålopgaver-, apterings- og isoleringsarbejde, el-installationer og dokning.