Fødevareminister Dan Jørgensen har med sit Idèkatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri samt den opfølgende konference om Vision for Fremtidens lyst- og fritidsfiskeri, skabt en uvished blandt mange fiskere, om hvorledes det kommende kystfiskeri og specielt ålefiskeriet i Danmark vil være fremover.
Trods en udtrykkelig understregning af, at ideerne i Idekataloget ikke er et udtryk for Fødevareministeriets holdning, har de mange fantasifulde ideer fra sports- og lystfiskerne, alligevel skabt uro og frustration blandt mange erhvervsfiskere og leverandører til erhvervet.
Misforståelser som er opstået på baggrund af forslag som:
- totalfredning af ål
- fangst og omsætning af vilde ål forbydes
- forbuddet omfatter kasteruser, tejner, faststående redskaber, krogliner og fiskeri med stang
- forbuddet gælder i 5 år
- mulighed for forlængelse af denne periode
Disse forslag har selvsagt skabt uro og utilfredshed blandt mange åle-fiskere, som FiskerForum har talt med og ikke mindst skabte det mildest talt forbløffelse, hos fiskeriets leverandører, der netop i denne tid planlægger produktionen for det kommende år. En forbløffelse over at man med kun få måneder igen, inden ny sæson starter, muligvis og pludseligt måtte forholde sig til et total forbud mod åle-fiskeri, uden forudgående varsel.
Brev til Fødevareministeren
Dette har fået flere til at skrive ind til Fødevareministeren og direkte spørge om man kunne risikere at ålefiskeriet for 2015 ville blive lukket. I bekræftende fald ville producenter og fiskere, straks annullerede alle stående ordre på redskaber til ålefiskeriet.
Ministeriet har gennem Naturerhvervstyrelsens, sendt et svar som FiskerForum har fået adgang til. Først med en oplysning om at interessenternes Idèkatalog (red. Sportsfiskerne samt Fritids- og lystfiskernes forslag) er blevet offentliggjort loyalt, overfor de mange forskellige ideer fra Sports- og lystfiskerne, som omtalt i kataloget, men også med en bemærkning om, at alle ideer ikke kan realiseres, da der i forvejen ligger reguleringer for mange områder, bare i andre regi.
Tilladelse til erhvervsmæssigt ålefiskeri for 2015
Sidst i svaret fra Naturerhvervstyrelsen, pointerer en fuldmægtig for Center for Fiskeri, at på spørgsmålet om forbud af ålefiskeri i 2015, kan dette afkræftes, samtidig med oplysningen om at det ikke er planen af forbyde ålefiskeriet i 2015 og i øvrigt at tilladelserne til det erhvervsmæssige ålefiskeri for 2015, bliver sendt ud i denne uge.
Roen kan igen sænke sig over det traditionsrige åle-fiskeri og bekymringerne må så stadig flakse videre med hensyn til de øvrige meget radikale ideer fra Idekataloget, som du kan læse om her.
FiskerForum.com.