Nyt studie dokumenterer skarvprædation på selv voksne havørreder og DTU Aqua bekræfter, at det ikke kun er smolt og yngel, men selv voksne og kønsmodne ørreder, der er mål for skarvens altoverskyggende sult.
Det skriver Fiskepleje i deres nyhedsbrev
De skriver videre, at det tidligere har været antaget, at voksne og større fisk, som havørreder undslipper skarvprædation, fordi skarver ikke er i stand til at fange og spise så store fisk. Men en DTU undersøgelse har for nyligt dokumenteret, at dette ikke er tilfældet – Skarver æder også voksne havørreder.
Hav-ørreden fødes i ferskvand og vandrer efterfølgende til havet, hvor fødetilgangen er noget større. Her opnår de en hurtig vækst, som giver mulighed for flere afkom og som igen giver en øget gydesucces.
Men valget af det kystnære levested, er ikke uden omkostninger og den naturlige dødelighed blandt hav-ørreder kan være høj. Det er meningen af hav-ørrederne, efter de har forladt ferskvandet, skal tilbage igen for at gyde. Det er en del af fiskens reproduktion og bestandens overlevelse. Men de fleste havørreder, får aldrig denne chance, da de møder deres skæbne længe inden.
Fiskepleje skriver videre om denne undersøgelse, at det blev det dokumenteret, at mindst 15,4 procent af alle mærkede havørreder blev ædt af skarver. Der er tale om et minimumsestimat af andelen der bliver spist, da man kun finder en vis andel af de op-gylpede mærker fra skarven. Dødeligheden var højere (18,9 %) for mærkede havørreder i størrelsesgrupppen 35 til 43 cm. I denne undersøgelse spiste skarver havørreder helt op til 53 cm.
Størstedelen (65 procent) af de voksne havørreder, der blev ædt, forsvandt fra åen i løbet af gydesæsonen eller kort tid efter. Dette indikerer, at skarver målrettet fouragerer på voksne og kønsmodne havørreder i vandløbene.
Indersøgelsen viste også, at hunfisk var mere udsat for at blive spist af skarv, og individer i størrelsen mellem 35 til 43 cm havde størst risiko for at blive ædt af skarven. Hunfisk var i højere risiko for at blive ædt end hanfisk. Generelt kan en højere prædation af hunner have negative konsekvenser for havørred-bestandene, da antallet af afkom i en havørredbestand grundlæggende er begrænset af antallet af æg, som hunnerne producerer.
Skarvers prædation af voksne havørreder er ikke tidligere blevet dokumenteret i samme omfang som i denne undersøgelse. Disse resultater bidrager derfor væsentligt til mere viden om påvirkninger fra skarvprædation.
Herunder kan du få et indtryk af skarven – optaget af Chilbal Film