Forskere retter miljøorganisationernes misforståede udsagn om ålegræssets klimarolle

En række centrale hjemmesider fra forskellige organisationer, som eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening DN, Verdensnaturfonden WWF og Tænketanken HAV, har på det seneste desværre givet udtryk for misforståede budskaber om ålegræsset evne til netop at tilbageholde kulstof.

Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences i en artikel

Denne myte er nu helt aflivet af en række centrale danske havforskere, der netop har afholdt en konsensuskonference på Fyn om emnet. Forskergruppe tager nu initiativ til at få disse udsagn rettet ligesom gruppen vil se kritisk på forskellige udmeldinger i den videnskabelige litteratur, som uheldigvis kan misforstås.

Ålegræs og tang er ikke vores klimaredning
Gennem de seneste år har der været påstande om, at ålegræs spiller en afgørende rolle i at binde store mængder CO2 og dermed hjælpe klimaet. Men denne myte er nu blevet aflivet af en gruppe danske havforskere efter en nylig konsensuskonference.

Ålegræs binder, ligesom alle andre planter, CO2 gennem fotosyntese, men kun en meget lille del af det bundne kulstof lagres permanent i havbunden.

Det forklarer professor Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet, der har forsket i emnet i over 40 år. Han påpeger, at det organiske stof, der begraves i iltfattige dele af havbunden, bliver nedbrudt af bakterier, som bruger nitrat, sulfat og jern. Derfor frigives det meste af den bundne CO2 igen, når ålegræsset nedbrydes.

Forskerne har samlet drøftet, om ålegræs og tang virkelig har en betydelig rolle i at deponere kulstof i fjorde og kystområder. De konkluderer, at mens ålegræs og tang optager CO2, så er deres rolle i langsigtet kulstoflagring stærkt overvurderet. Argumentet om, at ålegræs ophober organisk kulstof i rodzonen og dermed bidrager til en »permanent begravelse af kulstof,« holder ikke vand. Når ålegræsset nedbrydes, frigives størstedelen af kulstoffet, og det har derfor ikke en netto effekt på atmosfærens CO2-indhold.

Desuden forvirrer debatten ofte mellem begreberne ‘puljer’ og ‘hastigheder’. Den årlige CO2-udledning fra Danmark er en ‘hastighed’, mens kulstofpuljen i ålegræsengene repræsenterer en akkumulering fra tidligere. Det er mængden af CO2, som ålegræsset fanger og frigiver pr. tid, der er relevant i klimasammenhænge, og denne hastighed kan ikke sammenlignes med Danmarks årlige CO2-emission.

Forskernes klare konklusion er, at selvom ålegræs og tang ikke er en væsentlig kulstofdræn, har de stor betydning for havets økosystemer og biodiversitet. Mange smådyr lever på ålegræssets blade, og småfisk finder ly og beskyttelse i ålegræsengene. Desværre er udbredelsen af disse planter gået drastisk tilbage, og forskerne er enige om, at der skal gøres en målrettet indsats for at få planterne til at brede sig over større områder igen.

Forskerne advarer også mod at tro, at man kan kompensere for miljøødelæggelser ved at udplante ålegræs. Professor Mogens Flindt fra Syddansk Universitet forklarer, at succesfuld udplantning kræver klare krav og omhyggelig opfølgning, da det er svært at finde egnede områder, hvor ålegræs kan overleve.

Samlet set er beskeden klar fra forskerne til miljøorganisationerne: Ålegræs og tang alene kan ikke redde vores klima eller havmiljø. Vi skal fokusere på at reducere forureningen fra land og beskytte de marine planter, vi stadig har.

Du kan læse hele artiklen »Ålegræs og tang er ikke en redningsplanke for vores klima« her