Forskere har for nyligt påvist mikroplast i to prøver fra havbunden i Norskehavet og i en fjord ved Ålesund.
De norske forskere slår på den baggrund nu fast, at plast findes overalt i naturen og det bekymrer dem selvfølgelig. For forskningen har endnu ikke påvist, hvilken betydning indtagelsen af mikroplast har for mennesker og dyr. Folk med en forkærlighed for fisk og skaldyr, har formentligt et større indtag af mikroplast om året end andre. Eksempelvis kan en portion blåmuslinger indeholde mellem 50 til 100 mikroplaststykker og effekten af dette indtag, kender man overhovedet ikke endnu.
For helt at forstå størrelsen på plaststykkerne, så er 100 µm (100 mikrometer) = 0, 1 millimeter.
Professor Colin Janssen fra Universitet i den belgiske by Gent, har fået analyseret sedimentprøver fra havbunden 102 meter nede i fjordsystemet Fjørtoft, tæt ved den norske havneby Ålesund. Han har for at lokalisere plasten udviklet en metode, hvormed han kan opdage selv meget lave koncentrationer af mikroplast i de kerneprøver han får tilsendt af havbunden.
Det alamerende ved mikroplasten er, at ud af de tonsvis af plast der dagligt forsvinder i verdenshavene, er det bare en enkelt procent der ender som forurening på strandene eller som bliver fanget i isen. De fleste plasttyper forsvinder aldrig helt, istedet bliver disse blot mindre og mindre, så de til sidst ender som bittesmå og næsten usynlige størrelser, som dermed ender som føde for fødekædens mindste eksistenser.
Værre endnu, så finder man idag rester af plast i mavesækken på fisk og skaldyr, men også i vævet og i de bløde dele af fisk og muslinger. Så muligheden er tilstede for, at mikroplasten også ender på vores middagsborde og i dermed i menneskekroppen.
Men hvor kommer mikroplasten egentlig fra. Én type mikroplast bruges i kosmetik og tandpasta, der har fået tilsat mikroskopiske små plaststykker der enten har en slibende eller skrubbende effekt. Disse plasttyper ender i havmiljøet via rensningsanlæggene, der ikke er bygget til at fjerne disse, for øjet næsten usynlige små plasttyper.
En helt anden type mikroplast stammer fra transportbranchen og er slidtage fra autodæk eller fra vores fritidsaktiviteter som med plastslid fra kunstgræsbaner, skosåler eller fra tøj fremstillet af fleecemateriale, også skaber problemer for vores natur og vandmiljø.
Man er nu langt om længe ved helt at forstå omfanget og risikoen ved mikroplastforureningen. Men forskningen er desværre kommet meget sent igang, for man er først nu gået igang med undersøgelser og forskning om konsekvenserne, af den næsten usynlige og skadelige mikroplast. En mikroplast der uundgåligt ender i os selv.
