DanFish-messen er af afgørende betydning, da alle aktører, der er samlet her, spiller en helt afgørende rolle i at realisere den grønne omstilling af fiskeriet. Det er her, DanFish giver os et indblik i fremtiden og præsenterer nye effektive motorer og redskaber, der reducerer både CO2-udslippet og påvirkningen af havmiljøet. Derudover fokuseres der på sikkerhedsforanstaltninger, der gør det endnu sikrere at færdes på havet,« påpegede Svend-Erik Andersen, formand for DFPO i sin åbningstale.
Klokken 10.15 gik adm. direktør for Aalborg Konkres & Kultur Center Nicolaj Holm på talerstolen og understregede i sin velkomsttale , at de mange besøgende til DanFish International, kunne glæde sig til et et internationalt knudepunkt for fiskeribranchen med 400 udstillere, der præsenterer det nyeste inden for branchen. Nicolaj Holm forventer ikke mindre end 12.000 besøgende i løbet af de næste tre dage.
Efterfølgende gik bestyrelsesformand Henrik Mørkholt i Danish Export Association på scenen i Hal A, for at prise DanFish Messen, for at skabe skabe forbindelser, men også for at rose Messen for at blive større og større samt at for nuværende, at være en af verdens mest betydningsfulde messer for udstyr og service til fiskerierhvervet, der tiltrækker besøgende og udstillere fra hele verden.
Fuldstændigt som sine to forgængere på talerstolen lagde Svend-Erik Andersen hårdt ud på flydende engelsk, men efter indledningen i åbningstaleren slog formanden for DFPO over i dansk, for som han sagde med et smil, så ingen ville miste væsentlige punkter i oversættelsen.
DFPO formanden kom også ind på at fiskeriet fortsat skal sikre nogle af de sundeste fødevarer, der skal blive endnu mere bæredygtige. Mht. Co2-udledningerne kunne han fortælle at dansk fiskeri siden 1990 næsten har nået målet for 70 procent reduktion, længe inden 2030, hvilket kun er blevet endnu større i kølvandet på Brexit. Han sluttede med at takke sine kollegaer samt medtalere ved åbningen og greb herefter saksen og traditionen tro klippede den råde snor over, som et signal til at DanFish International 2023 er åbnet.
Således blev messen åbnet, og spændende dage med fokus på bæredygtig udvikling og teknologiske fremskridt i fiskerisektoren kunne begynde.