Med virkning fra og med 1. november 2020 forhøjes rationsmængderne for følgende FKA-rationsfiskerier inden for de til ordningen afsatte mængder:
Rødspættefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 20 % af den danske disponible mængde rødspætte i Østersøen er fiskeriet indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 35.000 kg.
Rødspættefiskeri i Skagerrak
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak er fiskeriet indtil videre reguleret med kalendermånedsration på 10.500 kg.
Laksefiskeri i Østersøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 51,9 % af den danske disponible mængde laks i Østersøen er fiskeriet er indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 1.400 stk.
Tungefiskeri i Nordsøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 5 % af den danske disponible mængde tunge i Nordsøen er fiskeriet indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 1.225 kg.
Pighvar og herunder slethvar i Nordsøen
Med virkning fra den 1. november 2020 og indenfor 10 % af den danske disponible mængde pighvar og herunder slethvar i Nordsøen er fiskeriet indtil videre reguleret med halve kalendermånedsrationer på 8.750 kg.
- Fælles for alle de anførte FKA-rationsfiskerier er, at FKA-fartøjer først må påbegynde fiskeri på rationsvilkår, hvis der efter ansøgning er udstedt tilladelse fra Fiskeristyrelsen.
- FKA-fartøjer, til hvilke der er opnået tilladelse til deltagelse i et FKA-rationsfiskeri, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for det farvand tilladelsen omhandler.
- Uanset der for et FKA-fartøj er ansøgt og opnået tilladelse til deltagelse i FKA-rationsfiskeri, vil landede mængder af den pågældende kvote til enhver tid først fragå fartøjets aktuelle årsmængde, hvis ikke denne allerede er opfisket.
Ved fiskeri i Østersøen underområde 22-32, gælder de generelle vilkår for fiskeri, der er udmeldt i bilag 6 meddelelse nr. 2 af 19. december 2019 om vilkår for fiskeri i ICES-underområde 22-32 i Østersøen i 2020.
Ansøgning om tilladelse til rationsfiskeri skal for FKA-fartøjer, der deltager i puljefiskeri, indeholde samtykke fra de øvrige deltagere i puljefiskeriet, evt. ved puljebestyreren.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1249 af 24. august 2020, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 29. oktober 2020 og er gældende til og med 31. december 2020 med mindre andet meddeles.