I alle brancher har man personer eller virksomheder som skiller sig ud, som iderige og foretagsomme forretningsfolk med pæne og gedigne driftsmæssige overskud. Vi møder dem i finansverden, Landbruget og i industrien, men også i fiskeriet, hvor man også har folk med overskud og visioner på vegne af deres fag og branche.
Men i jantelovens hjemland, skal man ikke stikke næsen alt for langt frem og man skal helt sikkert passe på ikke at overskride eller krydse den usynlige grænse.
Vi har i fiskeriet flere med denne karakteristika. Fiskere som fagligt ønsker at optimerer deres fiskeri og produktion, så den både bliver bedre og billigere, men også hurtigere, med det formål løbende at holde fiskeriet knivskarpt og rentabelt.
Stordriftsfordele kolliderer med politiker-ønsker
I de sidste mange år er der sket væsentlige ændringer omkring strukturen i dansk fiskeri. Fartøjerne er blevet større og større og fiskeriet har på den baggrund også ændret karakter. Fra at være et jolle- og kutterfiskeri med garn og kroge samt bundgarnsfiskeri, er fiskeriet nu også blevet større med trawlere, der kombinerer fiskeriet efter både konsum- og industrifisk, med en langt større aktionsradius til havs. Dette har også været med til at vende udviklingen i dansk fiskeri. Med et fiskeri der efter tildelingen af de omsættelige fiskekvoter i nullerne rigtigt fik gang i investeringerne og nybygningerne, hvilket lagde grunden til en gylden periode for fiskerne.
Men intet varer som bekendt evigt og som i selve fiskeriet hvor det indimellem går både op og ned, nåede denne berømte sinus-kurve sit absolute lavmål, da et flertal bestående af oppositionen og Dansk Folkeparti, kuppede den dengang siddende borgerlige regering, til en politisk motiveret fiskeriaftale, der fremadrettet mere ville det kystnære og skånsomme fiskeri med redskaber som garn, snurrevod og tejner, end trawlfiskeriet med dets stordriftsfordele. Næsten samtidig kiggede forligspartierne omkring fiskeriaftalen også på fordelingen af kvoter, for at hindre at dansk fiskeri blev samlet på for få hænder, som det blev sagt.
Landbruget har stordriftsfordelene – hvorfor må fiskeriet ikke?
Det har altid været spørgsmålet om hvor stor den optimale brugsstørrelse af et fiskeri må være og disse anskuelser er selvfølgelig en utrolig svær balance. For lovgivningen må ikke bliver så restriktiv, at den umuliggør opnåelse af størrelsesøkonomiske fordele. Stordriftsfordele, som vi i dag ser praktiseret i Landbruget uden problemer. Gennem en både rationel og optimal udnyttelse af maskinparken og ressourcerne, får afstemt produktionen så den altid er rentabel og økonomisk bæredygtig.
Det sidste er nu blevet betydeligt sværere i fiskeriet efter fiskeriaftalen trådte i kraft og den nye model for opgørelse af kvoteejerskab blev indført. Men man skal i den forbindelse huske på, at Danmark er et land, hvor effektiviteten nødvendigvis skal skures i vejret, hvis omkostningerne ikke pludseligt skal overhale indtægterne. Et pres som fiskeriet dagligt slås med og skal tage stilling til, for bare enkelte fejltagelser i dette erhverv, kan lynhurtigt koste fisker og båd dyrt og i værste fald hænge dem en konkurs om halsen. Så med nye love og paragraffer er det blevet en noget mere og hårfin balancegang mellem »for meget« eller »for lidt« i fiskeriet.
Politisk hæmsko og stopklods
Politisk motiveret love sammenholdt med et stramt bureaukrati og ofte meget restriktive myndighedsregler, er blevet en bremse og hæmsko i udviklingen og en stopklods for visionære fiskeres virketrang. En virketrang som udnyttet rigtigt, kunne give fordele til os alle. Som når der skal nybygges og investeres eller ombygges samt tænkes anderledes med dristige initiativer og innovative idéer. Men også med modige betragtninger, anskuet fra forskellige vinkler omkring fiskeriets mange komplekse udfordringer og dets endelige løsninger. Fortsat kunne dette, have givet langt mere end det Vi står med udsigten til nu.
Men hårdtarbejdende entreprenørertyper som fiskerne, har i en lang periode savnet myndighedernes vejledning og rettidige omhu. Mange syntes sig for dårligt vejledt og i alt for ringe grad. Havde myndighederne nu stået på mål tids nok, så havde én enkelt fisker kunnet undgå op mod en kvart milliard i bøder og konfiskationer.
Med lov skal land bygges, men lovene behøver ikke være så ufleksible og ulogiske, at de fuldstændigt hindre en fornuftig forretningsførelse. Man har handlet i god tro i mange år og troet sig rigtigt vejledt, med en forretning der bare er vokset og vokset, mens myndigheder har lagt det blinde øje til det nu helt åbenbare og meget indlysende, som skulle være endt op med en bedre vejledning.
