Folketingsvalg 2019: Nogle Fiskeriordførere bliver andre måtte sige farvel
Efter fintællingen af stemmerne torsdag, stod det klart at den socialdemokratiske fiskeriordfører Simon Kollerup (S) er blevet genvalgt, mens det til gengæld blev til et ikke uventet farvel til Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen (DF).

Folketingsvalg 2019: Nogle Fiskeriordførere bliver andre måtte sige farvel

Efter fintællingen af stemmerne torsdag, stod det klart at den socialdemokratiske fiskeriordfører Simon Kollerup (S) er blevet genvalgt, mens det til gengæld blev til et ikke uventet farvel til Dansk Folkepartis fiskeriordfører Ib Poulsen (DF).

 

De to fiskeriordfører fra henholdsvis Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, var i september måned 2017 foregangsmændene til et særligt fiskeriudvalg, stiftet udenom daværende minister for Fiskeriet Karen Ellemann og den borgerlige trekløverregering. Det var venstrefløjspartierne, Socialdemokratiet, Enhedslisten, De Radikale, Socialistisk Folkeparti samt Alternativet, der sammen med Dansk Folkeparti efterfølgende har ført en meget restriktiv linje overfor fiskeriet og sidenhen inddirekte miskrediteret et helt erhverv.

 

Håbet er altid lysegrønt, men med en drejning mod et rødt flertal i Folketinget og med Mette Frederiksen (S) som kommende statsminister, skifter farven til visengrøn og fiskeriet samt hele erhvervet må fremover muligvis indstille sig på vilkår, som man har oplevet de forløbne år.

 

Det særlige fiskeriudvalg
Om fiskeriudvalget og beslutningen dengang, og fiskeriets mange sager der løbende er taget op i dette specielle fiskeriudvalg, har haft indflydelse på valget, skal være usagt, men som man kan læse af listen nedenfor, kan nogle af fiskeriordførerne juble, mens andre må tage deres gode tøj og gå.

 

Stemmeoptællingen ser efter fintællingen således ud:

  • Fiskeriordfører for Socialdemokratiet
    Simon Kollerup (11.577 stemmer)
  • Fiskeriordfører for Dansk Folkeparti
    Ib Poulsen (ikke valgt)
  • Fiskeriordfører for Venstre
    Erling Bonnesen (8.522 stemmer)
  • Fiskeriordfører for De Radikale
    Rasmus Helveg Petersen (3.763 stemmer)
  • Fiskeriordfører for SF
    Trine Torp (4.307 stemmer)
  • Fiskeriordfører for Liberal Alliance
    Carsten Bach (Ikke valgt)
  • Fiskeriordfører for de konservative
    Orla Østerby (1098 stemmer)
  • Fiskeriordfører for Enhedslisten
    Søren Egge Rasmussen (afventer optælling)
  • Fiskeriordfører for Alternativet
    Roger Matthisen (ikke valgt)
  • Fiskeriminister (V) (9.531 stemmer)
    Eva Kjer Hansen

 

Socialdemokraten Mette Frederiksen (S) er efter Dronningerunden udpeget som kongelig undersøger og S-formanden har nu fået det officielle og formelle mandat til at danne en ny regering. Med dette mandat forudses det, at forhandlingerne der indledes fredag med første møde med partiet Venstre og sidenhen alle de øvrige partier, kan blive lange, svære og muligvis uløselige. Spændende bliver det at følge.