Mere end fem gange så mange sild som torsk ramte kølediskene i januar måne
Mængden af sild, der blev fanget til spisefisk, af danske fartøjer lå på 2.515 tons. Dermed placerer silden sig på en førsteplads, når det kommer til, hvilken spisefisk danske fartøjer fangede flest af i januar måned.
På andenpladsen finder vi torsken, hvor der blev landet 442 tons, mens tredjepladsen indtages af hovedrollen i ’moules frites’, nemlig blåmuslingen, som landede på 356 tons.
På fjerdepladsen ligger den – i danske munde – knap så velkendte kuller med 293 tons. Nederst, på femtepladsen, finder vi til gengæld en velkendt gæst på de danske spiseborde, nemlig rødspætten, hvor der blev landet 200 tons i de danske havne.
Sammenligner vi med tallene for hele 2023, finder vi den samme fisk på førstepladsen, nemlig silden. I 2023 blev der fanget 50.695 tons sild. Til gengæld ser det en smule anderledes ud på de resterende fire pladser. Her placerer jomfruhummeren sig nemlig i top fem i 2023, mens de resterende tre pladser er gengangere, dog med andre placeringer på listen.
Vil du vide mere? Så kan du trække dine egne tal i vores statistikker