Fiskemelsbranchen udvikler fiskeriet med Havn og Kommune

Det er CEO Johannes Palsson fra FF Skagen, der både som formand for den danske brancheforening MID (Marine Ingredients Denmark) og EU Fishmeal, der samler alle producenterne af fiskemel og fiskeolie i Europa, var indbudt taler ved Havnekonferencen i København tirsdag den 19. april.

Fiskeriet og fiskeriforarbejdningen samt forædlingen af den landede fisk, foregår jo langt fra København, og branchen lever derfor ofte lidt i det skjulte. Derfor havde Palsson også valgt at sige ja tak til opgaven, for at fortælle lidt om branchen og hvilken økonomiske rolle den spiller i dansk økonomi. Specielt set i lyset af lokationen ofte er i »vandkantsDanmark«.

Palsson kom i sit indlæg ind på brugen af servicen i de kommuner hvor industrien er hjemmehørende, hvor der blandt andet bliver brugt mange penge på transportsektoren og på udstyrleverandører samt smede, elektrikere og andre underleverandører. Ligesom der er et tæt samarbejde med de havne hvor man er hjemmehørende.

Danmark er en globalt førende producent af fiskemel og fiskeolie. Der eksporteres hvert år fra Danmark, fiskemel og fiskeolie for mere end 3,5 mia. kr. til flere end 60 lande verden over. Produktionen foregår på basis af friskfangede fisk, landet direkte til fabrikkerne, og fra restprodukter (afskær) fra konsumfiskeindustrien.

Alt er naturligvis fisket og produceret på bæredygtig vis og med fuld sporbarhed og dokumentation.

Den samlede danske branche modtager op til 900.000 tons råvarer årligt til vores fabrikker i Skagen, Hanstholm og Thyborøn. Knapt 70% af den samlede årlige omsætning på 3,5 mia. kr. går til indkøb af råvarer. Det vil sige der er et køb af fisk og fiskeafskær, for ca. 2 mia. kr. årligt.

Det er altså rigtigt mange fisk, det drejer sig om, fortalte den nordjyske direktør videre. I industrien er der ligesom andre steder, sket en stor og kraftig udvikling og man er således gået fra at være 19 fabrikker tidligere, til i dag kun at være 3 tilbage i branchen. Industrien er en helt central del af den værdikæde, der er knyttet op omkring fangst og landing af industrifisk, fra både danske og udenlandske fartøjer.

Produkterne er internationalt efterspurgt og anvendes ikke mindst til produktion af fiskefoder til akvakulturopdræt. Branchen er derfor med til at sikre den fortsatte vækst i global akvakultur, som i stigende grad skal give mad til den stadigt voksende globale befolkning.

Derfor er en god infrastruktur og et effektivt transportsystem grundlæggende vigtige for virksomhedernes konkurrenceevne. For at en fiskeriforarbejdningsvirksomhed skal være velfungerende, er havnefaciliteterne en særlig vigtig forudsætning.

Som en stor importør og ikke mindst eksportør af fiskemel og fiskeolie har branchen naturligvis også fokus på havnenes betydning for godstransporten og sikring af en smidig og effektiv international handel. International tilgængelighed er væsentligt for dansk eksport og import og her er effektiv infrastruktur og godstransport helt centralt.

I talen kom Palsson også ind på egen produktionsvirksomhed FF i Skagen, som opererer i Danmarks to største fiskerihavne, Skagen og Hanstholm, hvor FF er i tæt samarbejde med havnene. I Skagen Havn er man for tiden i gang med udvikling af tredje etape, hvor man i anden etape havde fokus på krydstogt og alternativ industriel aktivitet, som udmøntede sig i bygning af en olieterminal mv. Nu er der igen fokus på fiskeaktiviteten og der planlægges udvidelse på 100 til 150.000 kvadratmeter, hvor FF Skagen allerede har lagt ind bestilling på 30 til 40.000 m2.

Her har havnen haft løbende dialog med den igangværende industri, hvor man har haft ”brainstormings møder” om mulige nye fiskerirelaterede aktiviteter. Dette har været gjort i en struktureret dialog med aktørerne på havnen, hvilket Palsson føler både er positivt og vigtigt for at komme i mål med de ændringer og den udvikling der skal være på havnene.

I Hanstholm har FF også været i tæt dialog med havnen og på samme måde bidraget til den udvikling havnen arbejder med. Her var FF også en del af den proces som tidligere kørte med havneudvidelse. For Hanstholm havn er det alt afgørende for fremtiden at man kommer i mål med sikring af havnen med nye indsejling, samt udvikling af områder for fiskeindustriens udvikling.

Det er vigtigt for havnene og industrien, at når man arbejder med en plan, der kan ændre forudsætningerne for videre drift, at man finder fælles fodslag. I Hanstholm ser FF frem til, at man kommer i mål med den plan der foreligger om sikring af havnen, vi ser for os, at inden for en overskuelig tid vil man være i stand til at pumpe fisken direkte ind til fabrikken, frem for at skulle transportere den på biler gennem byen. I 2015 kørte vi således over 4.000 gange med lastbil fra havnen og indtil fabrikken med fisk.

I forædlingsindustrien arbejder man med små marginer og der er hård konkurrence på råvaremarkedet. Danmark ligger naturligt godt for mange fangstområder, men det er ikke nok med det. For hvis omkostningerne i Danmark vokser ud over det man ser i de konkurrerende lande, flytter fiskerne. En fisker sejler gerne langt for en ekstra 5 øre pr. kg.

Der er behov for at fremtidssikre de danske havne og det bør ske i et tæt samspil med de virksomheder, som bruger havnene. Det er i denne sammenhæng meget vigtig at forstå fiskeriets udvikling, hvor vi kan forvente at skibene bliver fortsat færre og større. De fremtidige rammer for havnene i Danmark bør fastlægges med fokus på virksomhedernes konkurrenceevne samt den udvikling der har været i fiskeindustrien.

I Hanstholm og Thyborøn er der f.eks. brug for at gøre indsejlingen og havnebassin dybere, så store, moderne fiskefartøjer kan anløbe havnen. Det er en helt afgørende forudsætning for virksomhederne på havnen, og bør prioriteres som et centralt punkt, der blot skal være på plads.

Staten bør også understøtte havnenes indsatser. Statslige infrastrukturinvesteringer må være med til at sikre den bedst mulige infrastruktur i havnenes bagland.

Idet industrien ikke ligger i de store godshavne og alligevel eksporterer væsentlige mængder fiskemel i containere, er landevejene også en afgørende del af den infrastruktur branchen har behov for. Som eksempel har vi en over 50 år gammel landevej fra Skagen til Ålbæk, som ikke længer tåler belastningen af den stigende transport og turisme. I nationalt sammenhæng taler vi om omkostninger der blot er få sekunder i den totale investering, og som er meget vigtige i forhold til sikkerhed, hvilket der arbejdes intenst på, for at finde en løsning, i samarbejde med havnen i Skagen og med Kommunen.

Det er også meget vigtigt, at lovgivning og lokalplanlægning tager højde for produktionsforholdene på havnene.

Branchen lugter jo af penge og f.eks. er støj, støv, og lugt et naturligt vilkår for mange produktionsvirksomheder på havnene, og det bør der tages højde for i lovgivningen. Vi skal sikre både erhvervsmæssig effektivitet og dynamik og lokalbefolkningens interesser på disse områder.

Til sidst slog Palsson helt fast, at fiskemelsindustrien er en branche i udvikling og ikke i afvikling. Fiskemel og fiskeolie er højt efterspurgte produkter på de globale markeder, og Danmark er en førende producent. Aquakulturen er inde i en rivende udvikling, og de bedste laks er altså opdrættet på en vis mængde fiskemel og fiskeolie, og ikke kun på soyamel og palmeolie.

Fiskeolie er på de internationale markeder af langt højere værdi end planteolier, og fiskemel betragtes i stigende grad som en såkaldt ”strategisk ingrediens”, som har en langt højere værdi end de vegetabilsk proteiner, på grund af de mange sunde egenskaber i fisken.

Slutteligt glædede Palsson sig over det gode samarbejde med Danske Havne og ser frem til at følge op på sidste års succes med afholdelsen af det fælles temamøde på Christiansborg om netop ”industrifiskeri, proteinfisk og den gode historie”.

Det vil I høre meget mere om, sagde en bestemt Johannes Palsson som slut bemærkning, hvorefter han takkede for ordet.