En ny metode skal teste om et langt mere enkelt system kan øge indberetningen af sælskader i fiskeriet – der indberettes simpelthen ikke nok i dag.
Det vil kystfiskerkonsulent ved FSK-PO Marc Eskelund nu gøre noget ved, »vi ved at fiskerne oplever store problemer med sælskadede fisk. Men de indberetter bare ikke alle deres skader og det er et kæmpe problem. For uden data kan vi ikke dokumentere problemets omfang«.
Så fat din mobiltelefon med kameraet og tag et billede af dine sælskadet fisk som her, hvor en kurv med sælskadet hornfisk, der er blev skambidt i forsommerens bundgarnsfiskeri, nu kan dokumenteres på en langt mere enkel og med en noget nemmere registrering end tidligere.
Håbet er at det vil øge indberetningerne betydeligt.
Kampagne skal afdække problemet med sælskader i fiskeriet
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri »FSK-PO« indleder nu en kampagne, der skal gøre det nemmere for fiskerne at registrere, når de har sælskadet fisk. Det er håbet at kampagnen vil skaffe mere viden om omfanget og hyppigheden af sælskader i fiskeriet.
På hver fisketur skal fiskerne samle de sælskade fisk i en kurv. Tage et billede med deres mobiltelefon og sende billedet til FSK-PO.
Bedre dokumentation
- Fiskerne har i mange år advaret om at det stigende antal sæler i vores farvande har gjort det svært at drive kystfiskeri.
- Fiskerne beretter også om, at fiskene forsvinder fra områder, hvor der er mange sæler.
- Samtidig har manglende indberetninger af skader fra sælerne spændt ben for en reel behandling af problemet. Fordi problemets omfang ikke bliver registreret og kortlagt.
Målet med kampagnen er derfor også en test af, om en digital og mere enkel måde at registrere sælskadet fisk på vil øge indberetninger, og dermed er forsøget også en forløber for en evt. mere elektronisk registrering hos myndighederne i fremtiden.
Fiskerne er nødt til at bakke op
Det er en helt ny metode som FSK-PO nu vil afprøve. Og håbet er, at rigtig mange fiskere vil være med, og at de vil indberette hver gang der er en skadet fisk.
»Det er vores håb at vi med denne indsats kan skabe de rette rammer for, at langt de fleste skader registreres, og at omfanget af sælskader tages med når der diskuteres forvaltning af sæl-bestandene. Men det hele afhænger jo af om fiskerne vil være med, og de bruger vores system. Det håber vi selvfølgelig at de vil,« fortsætter Marc Eskelund.
Kampagnen løber frem til juni 2022.
Man kan læse mere om kampagnen og hvordan man kommer i gang med at registrere sine sæl-skadede fangster her på skaansomtkystfiskeri.dk/saelskader/
Kontakt
Marc Eskelund, kystfiskerkonsulent i FSK-PO, tlf.: 2627 6912
I Danmark er sælerne beskyttet og det er kun tilladt at regulere sæler hvis disse konflikter med erhvervsinteresser, herunder fiskeri. Målet med reguleringen er derfor i dag at nedbringe konflikterne – og reguleringen er derfor målrettet de såkaldte »problemsæler«.
Sæler vender ofte tilbage til de samme steder for at jage. Svenske undersøgelser tyder på, at det er en mindre del af populationen, som står for de fleste angreb på fisk, som sidder fanget i garn og på krogliner. Tilsvarende er der erfaring for, at det er nogle få individer, som finder ud af at gå op i åer for at jage gydefisk. Sådanne sæler betegnes problemsæler. Og det er disse man i Danmark sigter på at regulere.
I FSK-PO mener vi at den spættede sæl bør gøres jagtbar, og at målet med sæl-forvaltningen bør laves om sådan at målet bliver en bedre balance imellem de kystnære fiskebestande, og det skånsomme kystfiskeri. Vi mener også at man for grå-sælen bør sigte på en fælles forvaltning imellem Østersølandene, med en målsætning om en bestand på omkring 10.000 voksne individer.