Energitiltag der alle på den ene eller anden måde har stor indflydelse på fiskeriet, både i dag men også langt ud i fremtiden. Informationerne omkring disse projekter syntes mangelfulde.
Fiskernes orientering om offshore aktiviteter, forkortet til FOGA i daglig tale, har fået til opgave at bygge informations-bro mellem de mange aktiviteter som Energinet og andre aktører udfører offshore. Opgaven lyder på at skabe løsninger sammen med fiskerne og dermed minimere de gener, som fiskerne oplever ved de mange projekter.
Projekter som er igangværende eller som i den nærmeste fremtid sø-sættes:
Energi-Øerne
- EnergiØ Bornholm – Tyske 50Hertz og danske Energinet har indgået aftale om at udføre de undersøgelser, der inden årets udgang skal kortlægge, om det er muligt og fordelagtigt at anlægge en elektrisk kabelforbindelse mellem de to lande via Bornholm som kommende energiØ.
- EnergiØ Nordsøen – Danmarks største og første energiØ etableres 80 km vest for Thorsminde ud i Nordsøen. Energi-øen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker. Øen vil i første omgang have en kapacitet på 3 GW og kunne dække 3 mio. europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på sigt til 10 GW.
Gasrørledninger og pipelines
- Baltic pipe – Er en gasrørledning der forbinder gassystemerne i Norge, Danmark og Polen. I Lillebælt føres Baltic Pipe gennem ved Stenderup-halvøen i Jylland og Skrillinge Strand på Fyn.
- Nord Stream 2 – 1.230 km gasrørledning der løber fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen og vil i den forbindelse også gennemløbe dansk zone syd for Bornholm.
- Gasledning til Lolland-Falster der skal sikre Co2-reduktioner og arbejdspladser i forbindelse med sukkerproduktionen ved Nordic Sugars fabrikker i Nykøbing Falster og Nakskov. Skal krydse ved Farø-broerne og Guldborgsund.
Offshore havvindmølleparker
Danmark har i øjeblikket 14 etablerede havvindmølleparker, med en samlet kapacitet på 1.699 MW.
Etablerede havvindmølleparker
- Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW
- Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW
- Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW
- Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW
- Nysted (2003) 72 møller, 165,6 MW
- Samsø (2003) 10 møller, 23 MW
- Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW
- Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW
- Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW
- Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW
- Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW
- Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW
- Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW
- Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW
Aktuelle havvindmølleprojekter
- Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) 350 MW
- Kriegers Flak 600 MW
- Omø Syd 200 – 320 MW
- Jammerland Bugt 120 – 240 MW
- Mejl Flak – 60 – 120 MW
- Lillebælt Syd
- Frederikshavn Havvindmøllepark 21,6 – 72 MW
- Aflandshage 250 MW
- Nordre Flint 160 MW
- Thor Havvindmøllepark 800 – 1000 MW
- Kadet Banke Havmøllepark 504 – 864 MW
- Paludan Flak 154 – 228 MW
- Treå Møllebugt 434 – 720 MW
- Hesselø Havvindmøllepark 800 – 1200 MW
Sidst nævnte havvindmøllepark ved Hesselø har skabt store frustrationer hos fiskerne, hvilket kan blive en rettesnor for hvorledes fremtidige hav-projekter istedet bør løses.
FOGA er af blandt andet Energinet blevet bedt om at være bindeled og informator overfor fiskeriet, så de problemer man har oplevet ved den igangværende etablering af havvindmølleparken ved Hesselø kan minimeres fremover. Her mener de lokale fiskere ikke man er blevet informeret tilstrækkeligt omkring de forskellige aktiviteter, der har indflydelse på deres fiskeri.
Det er derfor planen, at FOGA fremadrettet overfor fiskerne skal indsamle og videregive relevante informationer omkring de aktiviteter, som har direkte indflydelse på fiskeriet i området.
Som fisker kan man også følge projektet mere direkte og dermed få bedre informationer, ved at tilmelde sig nyhedsbrevet hos FOGA.
Eksempelvis får man følgende informationer, hvis man linker sig ind på Hesselø Offshore Vindmøllepark.
Energinet har påbegyndt forskellige offshore aktiviteter i Kattegat, hvor Hesselø offshore vindmøllepark planlægges. Vindmølleparken planlægges i farvandet nord for Lysegrund med et areal på ca. 247 km2 og en kapacitet på op til 1,2 GW. Parken forventes sat i drift i 2027.
Området for den kommende vindmøllepark Hesselø er afgrænset af følgende positioner (Datum: ETRS89, kan indlæses som WGS 84).
Fartøjer
FUGRO PIONEER vil sejle i vindmølleparkområdet for at udføre forsøg med deres seismiske udstyr. Disse forsøg foretages fra d. 18. januar og frem til den 12. februar 2021. Der sejles med en kompliceret udstyrspakke på slæb, hvor der slæbes streamere under vandet efter skibet og slæbet har en længde på mellem 50 – 100 meter.
Energinet har fået udlagt 8 CPODS i forbindelse med forundersøgelser til Hesselø Havvindmøllepark, heraf er 6 placeret indenfor havvindmølleparkens projektområde og 2 er placeret nær kysten i det planlagte kabeltracé. Hver station med CPOD er placeret på bunden med en højde på 2 m (3.5 m med orange kugler) over havbunden, og kan bevæge sig i en radius på max 10 m. Der skal holdes en sikkerhedsafstand på 25 m fra positionen. Stationerne er udlagt i et år. Der vil blive gennemført servicebesøg hver 8. uge. Hvis en fisker ved et uheld får en station i nettet, vil DCE sætte stor pris på, at de kontakter dem, så de kan få udstyr og data tilbage. Der udbetales desuden mindre dusør for ulejligheden ved tilbagelevering. Fartøjet AURORA varetager service af lyttestationerne.
Bemærk, at C-POD Hes4 på positionen 56° 25,551′ N – 011° 42,348′ E mangler, den bliver genudlagt på et senere tidspunkt.