I dag er Fiskeristyrelsen gået online med den nye hjemmeside fiskeristyrelsen.dk. Her er der adgang til nyheder, regler, vejledninger og anden information om dansk fiskeri.
Der blæser nye vinde over Fiskeristyrelsen, som blev etableret som en selvstændig styrelse under Udenrigsministeriet i november 2017. Nu er en ny hjemmeside også klar til at se dagens lys, og Styrelsen er glade for at kunne byde velkommen til fiskeristyrelsen.dk.
Besøg til fiskeristyrelsen.dk her
Alt indhold om fiskeri finder du nu på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, hvor fiskeriindholdet fremover vil være at finde.
Fiskeristyrelsen blev som bekendt flyttet til Udenrigsministeriet, og derfor har det også hele tiden været planen, at al information om fiskeri skulle flyttes til Fiskeristyrelsens egen side.
»Vi har glædet os meget til at lancere vores egen hjemmeside. I Fiskeristyrelsen arbejder vi på højtryk for at få alle de ting på plads, som hører med, når man etablerer en ny styrelse, og det har været en vigtig prioritet, at få vores egen hjemmeside, hvor vi nu kan kommunikere direkte med fiskere, erhvervsliv og borgere,« siger Nanna Møller, direktør i Fiskeristyrelsen.
Mangler der noget?
»Vi er stadig i fuld gang med at flytte indhold til vores nye hjemmeside, og i første omgang kan brugere støde på sider, der endnu ikke er færdige, eller som mangler. Vi vil råde bod på det i de kommende uger, og indtil da vil fiskerirelateret indhold fortsat også kunne findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk.
Alle er velkomne til at henvende sig om fejl og mangler eller med andre kommentarer på mail@fiskeristyrelsen.dk og skrive »HJEMMESIDE« i emnefeltet.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på
tlf. 7218 5600 eller sende en e-mail til mail@fiskeristyrelsen.dk