Den færøske fiskeriminister Høgni Hoydals Fiskerireform er løbet ind i problemer og valgtrommerne er så småt begyndt at give lyd fra sig, efter den færøske Vicelagmands reformforslag er gået i hårdknude og nu skaber usikkerhed om den overhovedet kan opnå flertal i lagtinget.
Uenigheden er så udbredt og stor i koalitionen mellem Tjóðveldi (Republikanerne) og Framsókn samt lagmandspartiet Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne), at det kan føre til nyvalg på Færøerne.
Et dybt grundskud
Grundskuddet kom fra tidligere formand for Javnaðarflokkurin (socialdemokraterne) og tidligere lagmand, Jóannes Eidesgaard, der i et debatprogram på færøsk fjernsyn Kringvarp Føroya fortalte, at hvis koalitionen ikke kan blive enige om reformen, så er dagene med koalitionen talte.
I følge det færøske Nyhedsbureau med Kaj Joensen, sagde lagmanden Aksel V. Johannesen
til færøsk Kringvarp Føroya, at der ingen tvivl er om at enighed i kollationen er en nødvendig, hvis samarbejdet skal overleve.
Reformforslaget har ikke støtte i hele kollationen
Forslaget blev den 7. marts fremlagt af den færøske fiskeriminister, Høgni Hoydal (Tj), på et pressemøde sammen med lagmand Aksel V. Johannesen (J) og formanden for Framsókn Poul Michelsen.
I sidste uge var den færøske regering så samlet i byen Tvøroyri på Suðuroy, for at drøfte forslaget. Undervejs i processen kom det frem, at to socialdemokrater fra avnaðarflokkurin, Bjarni Hammer og Kristen Michelsen, ikke længere støtter reform-forslaget.
Efterfølgende har det færøske socialdemokrati (Javnaðarflokkurin) udsendt en mail til de andre kollationspartier, hvori de meddeler hvor langt partiet kan og vil strække sig i forhandlingerne.
Der er en generel tvivl i alle partier om reformforslagets punkt om begrænsning for kvotekonger, men også uenighed om Høgni Hoydals forslag om at skifte fra fiskeridage til kvoter, samt om de såkaldte antitrustregler, som beskriver det maksimale en virksomhed må eje af rettigheder, nemlig max. 12 procent.
Man forventer dog en snarlig løsning på problemet og man håber på, at forslaget kan førstebehandles inden lagtinget går på sommerferie den 11. maj. Men man skal fravige tidsfristerne, hvis det skal lykkedes med anden- og tredjebehandling af forslagene inden den 29. juli, hvor det nye lagtingssamling atter mødes.