Igen i sidste uge var fiskeriets egen minister, Rasmus Prehn (S) ude med riven og sammenlignede fiskerierhvervet med avistypografernes skæbne for snart 40 år siden, hvor faget forsvandt.
Her blev typograffaget overhalet af ny teknologi, med en omstilling af produktionen, der overflødiggjorde faget fuldstændigt, bedst anskueliggjort med et lidt forvredent Churshill-citat – »Aldrig i pressehistorien har så mange læsere haft så få trykkere at takke for så mange aviser..« med henvisning til de få trykkere, der havde erstattet de i hundredevis af typografer, der nu stod uden arbejde.
Hvis fiskeriministeren med denne sammenligning, mener at fiskerne ikke er modtagelige for ny teknik og produktionsfremmende installationer, kan han da vist ikke tage mere fejl, end han gør her.
Man kan da kun glæde sig over at Rasmus Prehn (S) ikke er minister for Transporterhvervet, for så havde løsningen omkring energikrisen og miljøforureningen, ganske givet været noget i den hellige grønne omstillings navn. Det havde sikkert været et forbud mod brugen af dæk på alle biler og lastvogne. Det ville på en gang løse problemet med Co2 udslippet og forureningen af vores havmiljø med dækslidet (mikroplast) til naturen, på en og samme gang. Med en klar besked til transportbranchen – vær omstillingsparate og hold så op med det klynkeri og kom ind i kampen. For at bruge Prehn’s ofte meget benyttede Churchill-citater, som denne: Hvis du går gennem helvede, så fortsæt.. altså, hvis du ikke kan klare dig under de nye regler – så luk.
Samme omgang får ministerens eget fagområde, fiskeriet – først med en grundig gennemgang af hvor mange problemer fiskerne netop står overfor, dygtigt refereret i AvisDanmark:
– Brexit har mindsket de danske fiskeres fangstmuligheder væsentligt, så mange af dem må lægge op.
Svar: Det var tale om ekspropriation da man tog fiskernes kvoter fra dem efter Brexit-aftalen – så op med pengepungen Prehn og erstat fiskerne 1:1 – derefter kan du så se hvor meget der er tilbage af EU bevillingen på 1,3 mia. kroner.
– De marinebiologiske vurderinger er af en sådan karakter, at kvoter i Østersøen er blevet banket i bund.
Svar: Fiskerne har fulgt kvoteanbefalingerne 100 procent i gennem årene, uden det har hjulpet – måske var det på tide at andre også gjorde noget. Eksempelvis ved kvælstof-udledningerne, overløb fra kloakker ved skybrud og ikke mindst ved de sultne og fiskespisende og parasitbefængte sæler og skarv.
– Et nyligt vedtaget trawlforbud rammer bæltfiskerne. Svar: Dette forbud har ifølge fiskerne ingen gang på jorden og vil i sin konsekvens koste fiskerne og de lokale forretninger på havnene i bælthavet deres erhverv. Det er ikke kun trawl-fiskerne der kommer til at mærke den langt mindre tilførelse og omsætning af fisk fra dette område, når fiskeriet med trawl ophører. Det rammer bredt i lokalsamfundet. For er der først problemer med, om mængden af fisk er tilstrækkelig stor til at blive hentet af distributøren, så bliver det rigtig svært at opretholde en fornuftig fiskerihavn og deraf følgende omsætning. Så da en kreds af »røde« politikere fik sneget trawlforbuddet i Bælthavet ind i finansloven, under påskud af at hjælpe økosystemerne – ja så kunne de ikke tage mere fejl. En DTU rapport tilbage fra 2015, sætter politikernes beslutning skakmat. I rapporten er det påvist, at man med trawlfiskeri både kan mindske brændstofforbruget samt reducerer bundpåvirkningen og øge rentabiliteten ved at anvende den nyeste og bedste teknologi i trawlfiskeriet. Denne bæredygtige praksis er udbredt i dag.
– Blandt fangstregulerende reguleringer er også, synes mange fiskere, intimiderende overvågningskameraer på kutterne. Svar: Fiskeriministeren er selv stor tilhænger af kameraovervågning, og mener fiskerne har nej-hatten på. En overvågning af »en privat arbejdsplads« med 5 til 6 kameraer ombord, så nej til det – men fiskerne har selv spillet konstruktivt ind i debatten, og ønsker samtidig positive incitamenter for overhovedet at overveje dét der så populært kaldes »elektronisk monitorering« – Men en anderledes måde at »sælge« ideen på kunne være, bortskaffelse af landingsforpligtelsen, fjernelsen af fiskeri-kontrollen til vands og til lands samt undgå oplysningerne om fangsten med art, vægt m.m. Noget der muligvis kunne får enkelte fiskere til at overveje denne »kameraløsning«. For som det oplyses, vil denne kamera-løsning kunne aflæse det hele fra »sortér-båndet«.
– Højaktuelle ekspertanbefalinger til CO2-afgifter, hvis de vedtages, gør næsten hver tredje kutter ulønsom, lyder vurdering. Svar: Det vil ramme fiskeriet som en økonomisk forhammer for der er ingen grønne alternativer i øjeblikket. Derfor bør man vente, til disse løsninger, som er på vej, vil være til rådighed og indenfor en økonomisk formåen.
Nu ønsker Rasmus Prehn (S) efter, som han siger årtiers nøl og konfliktskyhed en ambitiøs og modig fiskeripolitik, som kan gøre noget ved, at der mangler fisk i havet.
Der er bare den hage ved det at han, som alle andre før ham, mener at det er fiskerne der skal betale hele gildet, selvom de måske er de allersidste, der skal have skylden for det skete. Erkendelsen af at forureningen med kvælstof og kloakoverløb, at temperaturen stiger i havområderne som også er skyld i fiskens migration og ikke mindst en »overfredning« af fiskeriets største fjender skarv og sæler, som ovenikøbet smitter det øvrige havmiljø med parasitter og orm, fortsat holdes hånden over er blot nogle af de sager som fiskeriministeren burde stå op imod – for erhvervets skyld og også sin egen – intet fiskeri er lig med ingen fiskeriminister..
Dansk fiskeri i dag
Er måske bedst udtrykt med formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersens ord fra forleden, som svar på fiskeriministerens påstande og anklager. Her ser Svend-Erik Andersen helt modsat vores fiskeriminister, at de danske fiskere har været helt fremme for at mindske alt fra miljøpåvirkning til klimapåvirkning. Og som formanden videre påpeger, »Det er let at henvise til, at forgængere ikke har gjort, hvad de burde. Men faktum er jo, at vi normalt baserer fiskeripolitikken på et sagligt og fagligt grundlag.
I stor modvind har vi skabt et moderne fiskeri – også med hjælp fra politikerne – men især med fiskernes indsats, hvor mange har fisket mindre og mindre for hvert år, der er gået og samtidig brugt mindre brændstof. Derfor bliver jeg også noget ærgerlig over, at ministeren sammenligner selvstændige erhvervsfiskere med typografer. Typografer blev overhalet af den teknologiske udvikling.
Det samme kan ikke siges om fiskeriet – for det er den politiske stemning og vilje, som presser fiskeriet. Ikke den teknologiske udvikling. For eksempel må man i fiskeriet ikke bruge nye teknologier eller hente nye redskaber som man vil, for det tillader reglerne ikke,« udtaler Svend-Erik Andersen.
