Fiskeriministrene fra EU landene mødes mandag igen, for at deltage i EU-forhandlinger om kvoter for blandt andet Nordsøen. Specielt ålen og Kommissionens forslag om en tremåneders lukkeperiode for åle-fiskeriet skaber debat.
Den danske fiskeriminister Eva Kjer Hansen skærer her igennem, for hun mener man i stedet skal stille krav til medlemslandene om initiativer til beskyttelse af ålen. Noget der kan give ålen den nødvendige fremgang.
Saltvandslukning for ålefiskeriet, er ikke den rigtige løsning. Selvom ålen er under gevaldigt pres i de europæiske farvande, kan ålen i saltvand (herunder Nordsøen) kun mønstre tre procents tilbagegang for arten her. I følge DTU forskere, står det derimod anderledes mere alvorligt til med ålen, hvis man tæller skarvens appetit med. Her tegner disse sig for over halvdelen af ålens tilbagegang. I en kommentar til dette siger Fiskeriministeren kort, »Det vil sige, at det krav om, at vi skal lukke for det marine fiskeri (saltvand) stort set ingen effekt har i forhold til at beskytte ålen,« fastslår den danske fiskeriminister Eva Kjer Hansen.
Samtidig er det efter ministerens mening et Paradoks, at fiskeriet efter ål i Middelhavet og fiskeriet efter glasål helt er gået fri. »Der skal først og fremmest stilles krav om, at alle skal levere på de tiltag, som EU-Kommissionen har foreslået, hvis det i øvrigt er relevant,« understreger hun videre og peger samtidig på, at man også bliver nødt til at se på fiskeriet efter glasål og ålefiskeriet i ferskvand. Ligeledes mener den danske fiskeriminister, at man bør kigge på hvilke andre dyr der spiser ålen og hvilke forhold ålen stilles i de enkelte lande.
Spørgsmålet vil komme fra Eva Kjer Hansen denne mandag formiddag i Bruxelles, »hvad har andre lande gjort? Og lad os sammen vurderer effekten af denne indsats!« Danmark har efter fiskeriministerens mening gjort en meget stor indsats på Åle-området de sidste 10 år og hun ønsker nu at høre hvad andre lande egentlig har gjort.
Fiskerimødet i Bruxelles fortsætter tirsdag den 18. december 2018.
Kilde: BT FiskerForum.dk