FiskerForum.dk havde torsdag en dybt ironisk overskrift under titlen »Nu får fiskerne »igen« millioner fra EU«. Men bag de mange millioner gemte der sig en noget anden virkelighed, end både styrelsens og ministeriets pressemeddelelser ellers gav indtryk af.
Her fik man det til at lyde som om, at aftalen mellem Folketingets partier onsdag, om fordelingen af midler fra det Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram for 2021-2023, udelukkende var møntede på fiskerne, selvom det kun, ret beset, kun var en tiendedel der tilfaldt fiskerne og resten med rund hånd var blevet delt ud til næsten alt muligt andet.
Derfor er formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen, trods de mange gode intentioner i aftalen, også skuffet over indholdet, der set med fiskerierhvervets øjne, snarere styrker de danske myndigheder end selve fiskeriet, som egentlig burde have været hovedmodtageren af støttemidlerne.
Til Fiskeriforeningens blad Fiskeritidende.dk, siger formanden da også, »Dansk fiskeri er blandt de mest bæredygtige i verden og den position skal vi værne om. Derfor undrer det mig, at man fra politisk hånd bruger størstedelen af de penge, der skal udvikle erhvervet til istedet at styrke myndighederne. Vi havde fået mere bæredygtighed for pengene ved at understøtte fiskernes mulighed for at foretage helt nødvendige grønne investeringer i en tid, hvor fiskeriet er under historisk pres,« lyder det fra formanden, der henviser til at mere end 600 mio. kroner er øremærket til myndighedsopgaver, ud af det samlede budget på 900 mia. kroner.
Du kan læse en fiskers opfattelse af denne fordeling i FiskerForum.dk her
Det skal ses i sammenhæng med, at fiskerierhvervet samtidig har søgt støtte til grønne investeringer. Investeringer der kunne sikre CO2-reduktioner og samtidig bidrage til at nå Regeringens og Folketingets målsætning om en C02-reduktion på 70% inden 2030. Denne ansøgning blev overraskende pure ignoreret og afvist, hvilket undrer Svend-Erik Andersen, der til gengæld henviser politikernes opmærksomhed på, hvordan landbruget i langt højere grad end fiskeriet, støttes i deres grønne omstilling. En venlig henvisning til hvorledes politikerne bør beslutte sig, når der diskuteres grøn udvikling og omstilling af fiskeriet.
Ærgrelsen er så meget mere iøjnefaldene, for når det kommer til landbruget, forskelsbehandles der helt åbenbart og åbenlyst. For her har politikerne intet problem med at afsætte selv store beløb af til nye bæredygtige investeringer og kompensationer i landbruget, når miljøkravene strammes, som det sker lige nu i begge erhverv.
Det samme burde man gøre på fiskeriområdet
Denne holdning og støtte bør politikerne også udvise overfor fiskerierhvervet, hvis dansk fiskeri fortsat skal være i den grønne elite og have verdens grønneste og mest bæredygtige fiskeri.
Enkelte områder i aftalen fra i onsdags, får dog lidt ros med på vejen af formanden DFPO, men overordnede set, så syntes også Danmarks Fiskeriforening PO, at fordelingen af pengene, godt kunne have været sket anderledes og i langt højere grad være møntet på fiskeriet, end tilfældet har været her, slutter Svend-Erik Andersen sin kritik af Folketingets partiers fordeling af den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) midler.