I 2014 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2,9 mia. kr., hvilket var 4 % lavere end i 2013. De ilandbragte mængder blev forøget med 13 % til 749.138 tons og de vigtigste arter i 2013 var sild, torsk, makrel, brisling og tobis i nævnte rækkefølge.
Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 1 % lavere end i 2013 og udgjorde 2,2 mia. kr. Der var en forøgelse i de tilførte mængder på 8 %.
I 2014 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 640 mio. kr. Der blev ikke udbetalt bonus i industrifiskeriet i 2014. I forhold til 2013 blev bruttoindtjeningen reduceret med 80 mio. kr. svarende til et fald på 11 %. Mængden af de ilandbragte fisk blev forøget med 17 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 24 %. Brislingefiskeriet bidrog med 299 mio. kr. svarende til en forøgelse på 77 %, og Tobisfiskeriet bidrog med 225 mio. kr. svarende til et fald på 51 % i forhold til 2013.
Læs hele Fiskeridirektoratets beretning om Fiskeriets Bruttoindtjening her