For efter den elendige Brexit-aftale for fiskeriet, har det kostet fiskeriet 25 procent af deres kvoter for adgangen til britisk farvand. Så ser det nu også ud til at, »Brexit-aftalen« kan koste helt op mod 4.000 danske arbejdspladser i dansk fiskeri. Det bør der kompenseres bredt for – for aftalens fiskerimandat lå milevidt fra den endelige Brexit-aftales vedtagne forhandlingsmandat.
Det skriver fagbladet 3F tirsdag den 5. januar
Fagbladet har regnet sig frem til, at nedgangen på 25 procent i fiskekvoterne i britisk farvand kan føre til omkring 4.000 færre jobs blandt fiskere og i følgeindustrien til fiskeriet.
En Brexit-aftale, som af blandt andet fiskerene i Thyborøn, betegnes som dybt, dybt uretfærdig. Dette til trods for at flere medier, med blandt andet Finans.dk, har været ude med »at katastrofen er afværget« og »at dommedag er aflyst for den danske fiskeindustri i denne omgang«.
Det kan ikke være mere forkert ifølge fiskerne på Havnen i Thyborøn, der med deres formand Alfred Fisker fra Thyborøn Havns Fiskeriforening, istedet mener at Brexit-aftalen vil få ganske alvorlige og fatale konsekvenser for fiskeriet i Thyborøn, når de fra 1. januar 2021 må fange 25 procent færre fisk i britisk farvand.
Formanden her kalder aftalen for »ekspropriation af værste skuffe« og mener at fiskerne er ofret i, hvad nogen mener er en højere sags tjeneste. Men for fiskerne er det en elendig og meget dårlig aftale, som vil ramme hårdt og uretfærdigt.
Det konkluderer Alfred Fisker som formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening, at den 1.243 sider lange Brexit-aftale, mere handler om told og statsstøtte samt alle mulige andre ting om det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien.
Men fra Thyborøn-fiskerne og deres formand, har der været mere fokus på konsekvenserne for fiskeriet, i de lukrative fangstområder ved »Fladengrund« og »Doggerbanke« i Nordsøen. Fra disse områder ud for Skotland har danske fiskefartøjer i årevis fanget store mængder torsk, rødspætte og kulmule. Dette fiskeri beskæres nu med en fjerdedel og om fem et halvt år, når aftalen udløber, står man igen i en ny forhandlingssituation, uden at vide hvor det ender.
Brexit rammer ikke kun i Thyborøn, skriver fagbladet 3F, det rammer hele fiskerisektoren langs den jyske Nord- og Vestkyst – ligefra Hvide Sande Havn og nordover til Skagen.
I de kommende uger og måneder, vil forhandlingerne i Fødevareministeriet dreje sig om en kompensations-ordning til fiskerne og til disse forhandlinger er de Nord- og Vestjyske fiskeres krav ikke mindre end det er formuleret fra Alfred Fisker’s side i Thyborøn, »Vi skal kompenseres fuldt ud.«
Direktør for Danmarks Fiskeriforening (DFPO) bidrager overfor 3F fagbladet, at Fiskeriforeningen også gerne ser en ophugningsordning, så man fremover kan skabe et bæredygtigt erhverv for de fiskere, der er tilbage.
Disse forhandlinger om kompensation og ophugningsstøtte starter i de kommende uger i Fødevareministeriet.
3F fagbladet har opgjort at der arbejder ca. 2.500 fiskere på fartøjerne i disse områder og at den store følgeindustri som, vodbindere, isværker og fiskemelsfabrikker og filetfabrikker beskæftiger omkring 14.000 ansatte i dette område. Hertil kan lægges ansatte i servicefagene, som ansatte på hotellerne, hos frisøren, i caféen og de andre lokale erhvervsdrivende, som ofte er afhængige af fiskeriet i de udkantsområder, som fiskerihavnene ligger i.