I en artikel på Nordsoeposten.dk skriver fiskerskipper Morten Kirkedal i et debatindlæg, at de planlagte havvindmøller ud for Hirtshals risikerer at afvikle den nordjyske havneby. Han giver her en spandfuld skarp lud til nogle skurvede hoveder, som han kalder dem i Hjørring Kommune.
Derfor sender han lidt stof til eftertanke hos de kære politikere, som åbentbart synes, de møller er fantastiske.
Bare for lige at tage tingene fra en ende af, så begynder vi med kommunens egne forbehold:
- At et en havvindmøllepark ikke begrænser skibstrafikken.
- At en havvindmølle park ikke må begrænse udviklingsmuligheder for havnen.
- At der arbejdes med kompenserende tiltag for firskerierhvervet.
- At det undersøges, hvordan fiskeri kan foregå og fortsætte i området.
- At der kigges på at forbedre forhold for det maritime dyreliv.
- At Hjørring Kommune kan få adgang til det grønne strøm, så erhvervslivet i området kan indgå i en symbiose.
Begrænsninger i skibstrafikken. Det vil en sådan møllepark afstedkomme, simpelt hen fordi de står i vejen i forhold til besejling af havnen fra en vestlig retning. Det vil for de store fartøjer være lettere at forsætte til Skagen eller Frederikshavn.
Der vil også kunne opstå problematikker i forhold til besejlingskorridoren, som er omtalt til 1 sømil (1852 meter. Det er ikke meget i forhold til færger og andet trafik, som vil blive klumpet sammen.
I det ene projekt ved Hirtshals Havn vil man stille op til 49 møller op på cirka 270 meter. Det genererer cirka 350 MW.
Der er søgt om forundersøgelse til to projekter, men kun ét af projekterne bliver til virkelighed. Hvis altså kystdirektoratet giver grønt lys til European Energy A/S, når de omfattende undersøgelser er i hus.
I det andet projekt mellem Hirtshals og Lønstrup vil man stille op til 49 møller op på cirka 300 meter. Det genererer cirka 500 MW.
Projektet mellem Hirtshals og Lønstrup, som er det mest sandsynlige, vil kunne producere strøm til 562.500 husstande, hvis alle 49 møller sættes op
Mølleparken må ikke begrænse udviklings-mulighederne for havnen
Gælder det også det fiskeri, som foregår fra de mindre fartøjer??? For deres fiskepladser lukker man de facto. Fiskeri vil uden tvivl blive forbudt eller stærkt begrænset i mølleområdet (det er sket ALLE andre steder, møller er blevet opsat).
Forbedre det maritime dyreliv
Det må vel ligge lidt i det fjerne. Norske undersøgelser peger i retning af, at fisk og andre bundlevende dyr har visse problemer i forhold til de strømfelter, som ledninger og andet udsender. (De vil ikke være i umiddelbar nærhed af disse).
At Hjørring Kommune kan få adgang til den grønne strøm, så den kan indgå i en symbiose
Her vil jeg tro, kommunen har deres Utopia-projekt med power-to-X i tankerne. Hvem skal sejle ind i havnen for at tanke det, hvis adgangsvejen er så begrænset, at det bliver problematisk for de støre handelsfartøjer at anløbe Hirtshals i fremtiden???
Jeg vil håbe på, at visse politikere taber den grønne sut, som det projekt her er, og vågner og kæmper for en fremtid for Hirtshals, som indeholder både fiskeri og gennemtænkte visioner, og ikke sådan et hoppen på bølgen-projekt som det her, som uomtvisteligt vil afvikle byen yderlige på sigt.
Er der overhovedet nogle af jer politikere, der har tænk over turister i det spil her??? De kommer her for at nyde naturen og det frie udsyn til horisonten, solop- og nedgange, endeløse strande, dejligt beliggende sommerhuse samt freden og roen.
Og IKKE udsigten til 300 meter høje møller, som skæmmer hele billedet.
Indlæg indsendt af Morten Kirkedalm Bjergby til Nordsoeposten.dk