Fiskeriskolen EUC Nordvest, placerer sig igen i centrum af en større begivenhed. Denne gang i forbindelse med historiens største spejderlejr som afholdes i Holstebro fra den 21. – 29. juli, med mere end 35.000 deltagere.
Under Danmarks historiens største spejderlejr ”Spejdernes lejr 2012” bliver der nemlig lavet en såkaldt satellitlejr i Thorsminde, som hver dag vil få besøg af 5000 spejdere og deres ledere. Vestkyst-byen har forberedt en mængde aktiviteter som verdens største tømmerflåde, fiskeri- og beach volley.
R32;De mange spejdere kan blandt andet være med til at bygge en kæmpe tømmerflåde i fjorden, grille fisk eller spille beach volley.
R32;Spejderne ankommer i tre hold i løbet af dagen. Der skal 55 busser til, hver gang et hold skal bringes til eller fra Thorsminde. Arrangørerne af begivenheden forventer at man i ugens løb vil tiltrække ikke mindre end 60.000 nysgerrige besøgende gæster og turister til området i og omkring Holstebro.
R32;Spejdernes Lejr 2012 i Holstebro åbner med et brag. Åbningen bliver det største og mest professionelle show, du har oplevet på en spejderlejr, med dans og musik, sjov og larm. Blandt de optrædende er de to konferencierer Anders Lund Madsen og Anders Breinholt. Martin Brygmann synger lejrsangen, og man kan opleve Odinteatret, Det Kongelige Teaters Balletskole, Kalles World Tour, lejrens eget spejderkor og mange flere.
R32;Fiskeriskolen vil hele ugen være repræsenteret ved begivenheden.
Fakta om spejdernes lejr 2012
Spejdernes Lejr 2012 arrangeres af de fem internationalt anerkendte spejderkorps i Danmark: De grønne pigespejdere,
KFUM Spejderne
Det Danske Spejderkorps
Danske Baptisters Spejderkorps og
Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Alle de fem arrangerende korps er medlemmer af WOSM eller WAGGGS.
I juli 2012 mødes spejderne i Danmark og internationale gæster til en gigantisk, fælles sommerlejr. Det bliver den største spejderbegivenhed i Danmark nogensinde med omkring 35.000 børn, unge og voksne samlet i venskaber på tværs af korps, kultur og nationalitet.
Lejren vil foregå fra d. 21. til 29. juli 2012 på arealer ved Idrætscenter Vest i den nordvestlige udkant af Holstebro.
Kilde: Fiskeriskolen EUC Nordvest / Esben Windfeld Lund
FiskerForum.com