Efter to års hårdt arbejde og uafhængige videnskabelige analyser, har muslinge-fiskerne fra det Niedersächsische Muschelfischer GbR opnået retten til at mærke deres fangster af blåmuslinger med det internationalt anerkendte MSC miljømærke for bæredygtigt fiskeri .
MSC Certificeringen omhandler en kontrol af, om der er tilstrækkeligt med muslinger for et fremtidigt fiskeri, og at økosystemet forbliver intakt samt forvaltningsreglerne overholdes for at sikre en bæredygtig udnyttelse af muslinge ressourcerne.
Fiskeriet efter blåmuslinger i Vadehavet ved Niedersachsen går mange generationer tilbage og i 2010 landede fiskerne 1070 tons blåmuslinger i alt fra området.
Der er strenge forvaltningsregler for Vadehavet for at sikre muslingebestanden
Området ved Vadehavet i Niedersachsen er udlagt som nationalpark, hvorfor det kommercielle fiskeri styres effektivt for at fiskeriet er i samspil med det vigtige fugleliv af edderfugle og strandskader, der også lever af muslingerne i området. Det betyder at ca. en tredjedel af de 102 muslingebanker der findes i Vadehavet Niedersachsen, er lukket for fiskeri. Fiskerne er, for hver muslingebanke de ønsker at høste, nødt til at søge tilladelse fra myndighederne.
Muslingebestanden er steget fra 9.000 til 39.000 tons på bare 7 år
Der er ligeledes en sæson lukning i området, der løber fra midten af december til slutningen af marts. Endvidere arbejder man med nogle mindstekrav for hvor store arealer muslingerne skal dække (1000 hektar) og af dem skal vægten af levende muslinger være på mindst 10.000 tons. Hvis disse mindstekrav, på hinanden 2 følgende år, mindskes med mere end 10 procent, lukkes fiskeriet og der vil ikke blive udstedt nye licenser før mindstekravene igen er opfyldt.
Fiskerne skal også registrere alle deres aktiviteter ved hjælp af en “sort boks” . Boxen er en satellit – baseret overvågning, der giver myndighederne fuldstændig kontrol over fiskeriet. En årlig vurdering, viser at kontrollen er effektiv, da muslingebestanden er steget fra 9.000 til 39.000 tons i perioden fra 2005 til og med 2012.
Forskningsprojekt skal give ny viden om Vadehavet
Som en del af MSC-certificeringen, har fiskerne forpligtet sig til at gennemføre et forskningsprojekt for at finde ud af, om der er mulighed for at udvikle nye muslingebanker i Vadehavet i Niedersachsen.
Muslingefiskerne fra Niedersachsen tilhører nu ca. 215 fiskerier globalt, som har været i stand til at påvise, at de opfylder MSC kravene og MSC lykønsker da også muslingefiskerne med at de har opnået MSC miljømærket.