En anonym fisker har i samarbejde med den norske radiostation Lofoten fremlagt påstand og videomateriale om, at en trawler fra det store norskejede selskab Aker Seafoods skulle male fangsten af undermålere til suppe, og derefter dumpe dem i havet igen.
To videoer florerer på norske mediers hjemmesider, og mange interesserede blander sig i debatten, om hvorvidt videoer og påstande mod Aker Seafoods har sin berettigelse. Flere mennesker har fremlagt påstande om manipulation af videoerne, og den anonyme fisker påstår selv at have modtaget trusler i forbindelsen med offentliggørelsen.
Koncerndirektør i Aker Seafood flådeafdeling og styreleder i Nordland Havfiske, Trond Williksen siger således til VG Nett: ”Vi er chokeret over påstanden som er kommet frem, og det der vises på videoerne. Dette er alvorlige beskyldninger, og nu er vi ude efter at komme til bunds i, hvad der er fakta i denne sag. Det er praksis og holdninger, som går imod alt hvad vi står for.”
Den anonyme fisker siger til Radio Lofoten, at dette er en normal måde blandt nogle trawlere, at skille sig af med undermålerne på, og at offentliggørelsen ikke skyldes personligt hets mod den store koncern. ” Jeg har ikke noget ondt at sige om Aker, men vil den praksis, som findes blandt enkelte trawlskippere til livs, ” siger den anonyme kilde, som tænker på miljøet og fremtidens generationer af fiskere frem for den kortsigtede profit.
Miljøorganisationen Bellona kræver, at sagen efterforskes af det norske politi. Ulovligt dumpning af fisk anses for en alvorligt miljøkriminalitet i Norge.
Se de offentliggjorte videoer på Radio Lofotens hjemmeside.