En skøn dag med masser af fisk. Så er du til fisk, havnemiljø og hyggelig atmosfære er der god grund til at bruge en af de første sommerdage i Thorsminde.
Lørdag den 18. juni indbydes alle interesserede til den årlige Fiskedag, som afholdes på havnen i Thorsminde.
Dagen byder på masser af fisk i form af lækre smagsprøver med forskelligt fisk og fiskeauktion. På dagens fiskeauktion vil det være muligt at gøre en rigtig god handel, når fisk i alle størrelser og arter kommer under hammeren.
For de mindste vil der være mulighed for at komme helt tæt på en fisk, når Naturskolen stiller op med røre bassiner og andet sjov til børnene.
Auktionshallen på vesthavnen danner ligesom tidligere år rammen om fiskedagen som foregår mellem kl. 10-14. Her vil der ud over fisk traditionen tro være musik ved gruppen Tørfisk, som spiller ad to omgange – første gang kl. 10:30. Dagens fiskeauktion bliver kl. 12, hvor også Tørfisk styrer slagets gang, for så igen at slutte af med lidt musik kl. 12:30.
Alle er velkomne.
Dagens Program
10:00 Fiskedagen åbnes med velkomsttale ved Karsten Filsø, Holstebro Kommune
10:30 ”Tørfisk” underholder
11:00 Gratis smagsprøver af forskellige fisk
12:00 Fiskeauktion, hvor man kan købe alt godt fra havet
12:30 Tørfisk underholder
14:00 Fiskedagen slutter
-Byd på fisk, og lær at gøre fisken ren
-Underholdning ved den populære folkemusikgruppe Tørfisk
-Få dejlige fiskeopskrifter med hjem
-Små konkurrencer for børn
-Følebassiner med spændende dyr fra hav og fjord
-Rejefiskere kommer med lækre smagsprøver
Entre: Vokse 40 kr. `42; Børn 20
Arrangører:Thorsminde- Fjand Fiskeriforening, Thorsminde Havn, Thomas & Peder Nørgård, T.M. Fisk, Danske Fiskeauktioner A/S, Danske Fiskeres Producent Organisation, Naturskolen og Thorsminde Borgerforening.