Det er formanden for Marine Ingredients Denmark (MID) Jes Bjerregaard CEO TripleNine Group AS, der i netavisen Altinget.dk under »debat«, gør opmærksom på, at brancheforeningen også gerne vil med i puljen, når der skal kompenseres for Brexit-aftalen.
Foreningen med Jes Bjerregaard i spidsen vil på lige fod med fiskerne også kompenseres, så han henstiller til politikerne, om ikke at glemme de industrier og følgeerhverv, der er direkte eller indirekte er afhængige af fiskeriet og som også er stærkt påvirket af den begrænsede adgang til fisk, som fiskerne er det.
De afledte effekter af Brexit er tydeligt kommet frem, her sidst med FF Skagens lukning af deres fiskemels og fiskeolie-fabrik i Hanstholm, forklarer Jes Bjerregaard videre i netavisens debatindlæg.
En udvikling der i al væsentlighed, ikke skyldes en dårligt drevet fabrik, snarre tværtimod, men istedet bunder i manglende tilførelser af råvare, ovenpå et Brexit, der helt afgørende har haft en stor indflydelse på lukningen, forklarer formanden videre.
En lukning der kan mærkes i Hanstholm, der nu med færre arbejdspladser og indtægter fra fabrikken også rammes hårdt af Brexit. Derfor opfordre Jes Bjerregaard nu Christiansborg-politikerne til, at man i forhandlingerne om den milliardstore Brexit-pulje, også husker på, at den danske fiskerisektor er andet og mere end fiskere og fartøjer.
Brexit har kostet 28.106 tons råvarer til fabrikkerne
Bjerregaard henviser ligeledes til, at man i Danmark har mistet 28.106 tons råvarer, som en direkte konsekvens af aftalen med briterne. I værdi drejer det sig om ca. 77 millioner kroner, som fiskemels- og fiskeolieproducenterne har mistet – dertil skal lægges et årlig tab i eksportværdi på cirka 77 millioner kroner for de danske fiskemels- og fiskeolieproducenter. Hertil kommer mistet afskær.
Her forklarer Jes Bjerregaard, at man deler råvaregrundlaget til fiskemelsindustrien op i to kategorier:
- Helfisk bestående af fiskearter der populært går som industrifisk eller proteinfisk såsom, Sperling, brisling, blåhvilling og tobis
- Afskær der er et restprodukt fra fiskeindustrien, når der fileteres fisk, (halvdelen af fisken er ben, skind og indvolde – afskær) som er en værdifuld ressource for produktionen af foderingredienser. 7.000 tons afskær mangler nu efter Brexit, der omregnet i menneskepenge betyder et tab på yderligere 20 millioner kroner.
Brexit har kostet fiskemelsindustrien næsten 100 millioner
Når regnestykket gøres op, har briternes exit fra EU-Fællesskabet, alene i kvoteoverførsler kostet fiskemelsindustrien en nedgang i råvarer, svarende til knapt 97 millioner kroner om året i tabte eksportindtægter.
Dertil kan lægges øgede eksportomkostninger samt ikke mindst den potentielle afsætningsnedgang til vores fjerdestørste marked, tilføjer bestyrelsesformanden i MID Jes Bjerregaard.
Du kan læse hele debatindlægget her fra jes Bjerregaard på Altinget.dk (kræver adgang til Altinget)
Der kommer ikke flere råvarer af, at der bliver færre fartøjer.
Istedet bliver incitamentet til at fange de mindre rentable arter som sperling, ikke større, tværtimod. Danske fiskere fanger i dag kun tre fjerdedele af kvoten på sperling.
Det er fint og retmæssigt at kompensere fiskerne for, at de har fået frataget deres kvoter. Kvotesystemet i Danmark er jo sat sådan sammen, at fiskerne har købt en andel af Danmarks adgang til den ressource, som fiskene er.
Fiskernes kvoter er dermed at betragte som privat ejendom, og de må kompenseres for det tab, som de har haft.
Danmark har en stor underskov af direkte og indirekte afhængige industrier og følgeerhverv, der er stærkt påvirket af Danmarks nu begrænsede adgang til havets ressourcer.
Disse har på lige fod med fiskerne brug for direkte kompensation for det tab, som er dem blevet påført, hvis man fortsat vil sikre en fremtidig dansk fiskeindustri både til vands og på land.