Selvom opdrættede fisk lever i havdambrug på havet og langt ude af vores synsfelt, så skal disse fisks velfærd selvfølgelig varetages efter samme dyreetiske principper, som gælder for dyr i landbruget.
Norske forskere har nu set på, hvordan fiskene vil klare sig i anlæg, der er udsat for et endnu større vindpres og påvirkning af strømforhold samt meter høje bølger.
»Det er ikke målbart, hvad fisk føler, men dét er på en anden måde end andre dyr,« siger forskerne. »Men det vi kan er, at måle stresshormoner og studere motivationssystemet for ad den vej, at kunne sige noget om hvordan en fisk oplever situationer,« siger den norske forsker Ole Folkedal til Forskning.no.
Han har stået i spidsen for forskningen i fiskevelfærd på SFI Exposed, et center for forskningsdrevet innovation, hvor industrien og leverandører samarbejder med forskere om at finde løsninger til opdræt på vejrudsatte steder.
Det er sværere for os mennesker at føle empati for en kold fisk end for en varm kat, hest eller hund, der ser os i øjnene. Men fiskene er ikke så forskellige fra os, som vi måske havde troet.
Fisk har samme biologiske mekanismer som en hund og kat
Fisken har en hjerne, der minder om vores, den har hjerte, lever og nyrer, den bliver sulten og skal spise, den har immunforsvar og kan blive syg – det er de samme biologiske mekanismer hos en fisk som hos en kat eller hund.
Fisk kan blive stresset
Så stresset at den ikke kan spise i flere dage.
I over halvtreds år er der gået, siden norske fisk gik fra at være noget, der skulle fanges, med eller uden lidelse, til at blive et »husdyr« i den forstand, at de er opdrættet til fødevareproduktion og lever hele deres liv under kontrollerede forhold.
Selv siger Folkedal, »I praksis ser det dog anderledes ud for dyr i stalden, hvor koen føder én kalv, og hønsene lægger relativt få æg. Så er udvælgelsen allerede fundet sted. Med fisk sker det senere i processen. Hver fisk gyder mange tusinde æg. I naturen vokser meget få fisk op. I et anlæg, hvor de bliver fodret og beskyttet mod fare, overlever de svage individer også, dem der er mest udsat for sygdom, og som ville være bukket under i naturen,« siger den norske forsker.
At håndtere dyrevelfærd på individ-niveau, når 200.000 fisk svømmer sammen i et bur, er svært i praksis og i endnu større anlæg bliver det bare sværere samt langt mere krævende.
Derfor er så meget grundlæggende viden som overhovedet muligt om fiskens biologi og dens reaktioner på forskellige forhold en vigtig forudsætning for, at opdrættet er forsvarligt set ud fra et dyrevelfærdsperspektiv.