Det er dårligt nyt at fisk fra alle verdenshav indeholder, i en eller anden størrelse miljøgifte. Den gode nyhed er at koncentrationerne stadigt blir mindre og mindre.
En hel frisk undersøgelse fra Scripps Institution of Oceanography i San Diego har analyseret og evalueret 2662 målinger af miljøgifte fra 1969 til 2012.
Forskernes studier af gamle miljøgifte, som vi kender som DDT og kviksølv, samt nyere industrikemikalier som flammehæmmere. Ligesom stoffer som polyklorerte bifenyler (PCB), kviksølv, polybromerte difenyletere (PBDE) og planteværnmidler samt klordaner og DDT, alle er målbart gået ned på blot ti år, med ca. 15 til 30 procent i fisk fra verdenshavene.
90 procent er borte
Polyklorerte bifenyler eller PCB er en gruppe industrikemikalier som blev udviklet på 1920-tallet. »Regulering af PCB begyndte i 1970erne og dette ser vi nu effekten af, med mindskede koncentrationer over tid i fisk fra både Atlanterhavet, Stillehavet og Middelhavet, siger Pernilla Carlsson, forsker i Norsk institut for vandforskning (NIVA). Tal viser også at PCB, som fortsat var i brug i 1990erne, blev anslået i mængde til ca. 1300 tons.
Ved udgangen af 2013 blev det beregnet at der fortsat var omkring 112 tons PCB i produkter og bygninger. Det vil sige, at over 90 procent af den oprindelige mængde nu er meget tæt på at blive taget ud af brug.
Nyere miljøgifter, som bromerte flammehæmmere (PBDE), er havnet på listen til Stockholmskonventionen først i 2009. Studiet viser at PBDE, i modsætning til PCB, ikke viser nedgang i koncentrationen i fisk fra havene.
Atlanterhavet (inklusiv Østersøen) og det vestlige Stillehav er et af de områder med flest målinger af miljøgifter i fisk. Arktis blev ikke analyseret på grund af alt for få data fra området.
Regulering virker efter hensigten
Som i den internationale undersøgelsen viser NIVAs forskning, at der hovedsageligt er en nedadgående trend for forekomsten af miljøgifte. »Mens nye, uregulerede stoffer ofte øger i koncentrationen i naturen på grund af blandt andet ny og konstant tilførsel af dem, så er det i dag få kendte kilder til udslip som for eksempel PCB ud over en diffus påvirkning fra gamle kilder og udslip, konstaterer Anders Ruus, forsker i NIVA.
»Resultatterne viser at reguleringen og forbudene, som blev indført for snart 40 år siden, har haft den ønsket effekt,« siger han.
