Det skriver Frederiksborg Amts Avis. Mørke skyer trækker sig sammen om Fiskernes Filetfabrik A/S i Gilleleje, der først med en o-rådgivning på sild i Østersøen fra ICES og derefter et forslag på kvotenedskæring på ikke mindre end 63 procent fra EU-Kommissionen og nu her forleden med suspenderingen af Østersø-sildens mærkningsordning den blå MSC-sild, syntes problemerne nu kun endnu værre og endnu mere uoverskuelige end frygtede.
Alene nedgangen i kvoterne til kun 6.404 tons sild, svarende til en reduktion på totredjedele, er indstillingen fra EU-Kommissionens side til EU´s Ministerråd, stadig håbløs for lille. Indstillingen drøftes den 15. oktober 2018 på næste ministerrådsmøde, hvor beslutningen om kvoterne og TAC´en for 2019 skal endelig besluttes.
Bliver udfaldet som EU-Kommissionen har indstillet til Ministerrådet, så forudser direktør og medejer af filetfabrikken i Gilleleje Benny Christensen, at filetfabrikken må lukke. Han siger videre til Frederiksborg Amts Avis, »argumentet har været, at man så om nogle år vil kunne forøge kvoten på sild fra Kattegat og den vestlige Østersø. Det hjælper imidlertid ikke os, for i mellemtiden vil vi være døde. Et kostbart produktionsanlæg vil blive skrottet, folk vil blive kastet ud i arbejdsløshed, og et lokalsamfund vil miste en vigtig indtægtskilde,« konstaterer en ærgerlig Benny Christensen.
Borgmester i Gribskov Kommune, Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov) har lige så dybe panderynker over situationen. »Vi har haft fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) på besøg for at høre om konsekvenserne, og sagt at det er en katastrofe. Det er jo ikke kun filetfabrikken, det er mange arbejdspladser, der er på spil og mange følgevirkninger, fordi mange erhverv, håndværkere, lastbilchauffører og så videre er tilknyttet,« siger borgmesteren til avisen.
Situationen er alvorlig for de 20 ansatte på filetfabrikken, der bidrager med en årlig omsætning på godt 25 millioner og hvor næsten hele produktionen går til eksport. Virksomheden yder dermed et ikke uvæsentligt til havnebyens økonomi.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis og ICES samt EU-Kommissionen FiskerForum.dk