FF Handel deltog i efteråret på DanFish messen i Aalborg. Formålet var at gøre opmærksom på forretningens store og brede sortiment til fiskerisektoren, og det gav god respons og masser af nye kontakter for butikken på Havnevagtvej 12.
Særligt én ting overraskede fiskerne på DanFish messen.
»Der var faktisk mange af vores kunder, som ikke vidste, at vi er lagerførende i fiskepumpeslanger med alt hvad der hører til af koblinger og fittings, så det var rigtig positivt at være med og få skabt fokus omkring vores butik,« siger butikschef Lars Tesgaard.
FF Handel er leveringsdygtige af fiske-pumpeslanger fra 10″ til 20”. De leverer også gerne til andre havne end Skagen og derudover har de en stor hydraulikafdeling.
Service døgnet rundt
Forretningen har vagttelefon, og der er derfor mulighed for at få hjælp hele døgnet rundt. Butikschef Lars Tesgaard håber på at byde endnu flere kunder velkomne, når budskabet om fiskeudstyr og døgn-service spreder sig endnu mere.