EU-Kommissionen arbejder nu aktivt på at indføre handelsboykot eller andre sanktioner mod Færøerne.
Grunden skal ikke udelukkende findes i den gamle makrelkvote konflikt, men skal mere ses, som en reaktion på færøsk enegang omkring de atlantoskandiske sild, hvor Færøerne egenhændigt har tildelt sig en tredobling af deres kvote.
Kommissær Maria Damanaki fra European Commission udtalte i Europa Parlamentet i sidste uge, at sanktionsmuligheden, absolut var under overvejelse.
Direktøren for Danmarks Pelagiske PO Esben Sverdrup-Jensen siger til Fiskeri Tidende, ”Hvis man tager den uansvarlige færøske indstilling omkring atlantoskandisk sild i betragtning, så er det kun aldeles rimeligt, at EU hurtigst muligt lægger pres på Færøerne for at få dem tilbage på rimelighedens vej.”
Den færøske fiskeriminister, Jacob Vestergaard, har en anden mening om udtalelserne, som han kalder både vildlendene og ufuldstændige, da han ikke ser Færøerne, som den part der forlod forhandlingerne om den atlantoskandiske sild, men derimod de fire andre parter, der inklusive EU forlod mødet og lod Færøerne sidde tilbage med uforrettet sag.
Jacob Vestergaards udlægning lyder således, ”Færøerne forlod ikke Kyststatsforhandlingerne. Færøerne blev i virkeligheden ekskluderet fra forhandlingerne, da de andre parter forlod mødelokalet, hvor forhandlingerne foregik, for at videreføre deres forhandlinger andetsteds”
Esben Sverdrup-Jensen stiller sig uforstående overfor udlægningen fra den færøske fiskeriminister, der ifølge Sverdrup-Jensen havde stillet helt urimelige krav i forhold til en bestand, der kraftigt svinder ind og hvor den eneste ansvarlige handling, havde været at gå med i aftalen mellem de øvrige parter. Ligesom Norge, Island, Rusland og EU endte med at tilslutte sig.
Mens aftalen om den atlantoskandiske sild gik glat igennem, stiller det sig derimod anderledes med makrellen. Her er der fortsat ingen løsning på vej og heller ingen tegn på at EU og de øvrige kyststater, vil være med til at sanktionere mod Island og Færøerne på den baggrund. Det er ifølge Sverdrup-Jensen, ”ærgerligt, at der sandsynligvis ingen sanktioner kommer på makrelområdet, der lider under alt for høje kvotemål.