Flere færøske trawlere har den sidste uges tid landet fladfisk i Klaksvík og Tórshavn. Både fangster af rødspætter og tunge er ilandbragt de to større havne på øerne Bordoy og Streymoy.
I Klaksvík landede den mindre trawler Fiskaklettur 14,3 tons fisk, hvoraf 4,2 tons var rødspætte, som havde en kilopris på 12,00 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til knapt en kvart million kroner – helt nøjagtigt 241.027,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på kun 4 dage Nord for Færøerne. I Tórshavn landede den mindre trawler Skálafossur 13 tons, hvoraf 4,2 tons var tunge, som havde en kilopris på 20,00 kr. Lasten blev ved denne lejlighed samlet vurderet til 198.740,00 kr., som var deres resultat af et fiskeri på 4 dage Nord for Færøerne.
I Toftir landede linefartøjet Váðasteinur en last på 77,3 tons, hvoraf 74,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 14,43 kr. Lasten blev her vurderet til over en million kroner, helt nøjagtigt 1.091.300,85 kr. De har fisket i 10 dage ved ØstGrønland på denne tur. Trawleren Vesturleiki landede 85 tons hellefisk i Miðvágur, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Den mindre trawler Sigatindur landede 14 tons til Leirvík, hvoraf det meste var 4,5 tons havtaske, som havde en kilopris på 18,00 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til næsten en kvart million, 246.927,00 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne.