Det er landinger fra linefartøjer og de mindre trawlere der trækker læsset, med landinger af blålange, kuller, havtaske og rødspætter m.m.
I Miðvágur landede linekutteren Volunteer 9,8 tons, hvoraf 5,7 tons var blå-lange, som havde en kilopris på 8,00 kr. Den samlede fangst blev her vurderet til 129.923,10 kr., som var resultatet af et fiskeri på 3 dage.
I Klaksvík landede den mindre trawler Olga Maria 25,3 tons, hvoraf 12,3 tons var kuller, som havde en kilopris på 5,84 kr.
De har fisket i 8 dage, og lasten blev her vurderet til lige knapt en kvart million, 249.309,00 kr. Kutteren Gudrun landede 8,6 tons, hvoraf 8 tons var havtaske, som havde en kilopris på 25,00 kr. Lasten blev her vurderet til 209.296,00 kr., som de har fisket i 3 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Dýrindal landede 11,5 tons, hvoraf 3,8 tons rødspætte, som havde en kilopris på 12,00 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 152.068,80 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne.