Makrelfiskeriet på Færøerne har i år ellers været påvirket af blandede faktorer, hvor vejret har været en større udfordring som har resulteret i lavere landinger i perioder. På trods af dette har der været landinger med gode makrel-fangster, både fra færøsk og internationalt farvand. Makrelen bliver både landet til konsum og til industriformål.
I Tvøroyri landede den nye topmoderne trawler Finnur Fríði i sidste uge en last på 320 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. Dette er den første tur, som skibet har taget efter afleveringen til rederiet Varðin, fra Karstensens Skibsværft i Skagen. Efter landingen er de taget tilbage til fiskeriet efter makrel igen. Trawleren Tróndur í Gøtu landede en last på 300 tons makrel til Varðin Pelagic. De har haft et fint fiskeri ud for Færøerne, og de er også tilbage i fiskeriet efter makrel efter landingen.
Trawleren Vestmenningur landede i ugen en last 400 tons makrel, som de landede til Varðin Pelagic og til Vestmanna Seafood i Vestmanna. De har haft godt fiskeri i norsk farvand, og de tog tilbage til fiskeriet efter landingen. Trawleren Ango landede 200 tons makrel til Varðin Pelagic, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og er da også taget tilbage til fiskeriet efter landingen.
Det norske fartøj Gardar landede i sidste uge en last på 300 tons makrel til Varðin Pelagic. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri i norsk farvand, og er også tilbage i fiskeriet igen. Gardar er gamle Tróndur í Gøtu som blev solgt til Norge i maj måned i år. Trawleren Tummas T landede 1000 tons makrel til Varðin Pelagic, som de har fisket under Færøerne. De har haft godt fiskeri denne tur, og tog tilbage til fiskeriet da de havde landet. Trawleren Gøtunes landede 360 tons makrel til Varðin Pelagic, som de har fisket ud for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri på turen, og tog tilbage til fiskeriet igen efter landingen.
I Fuglefjord landede Birita 330 tons makrel til Pelagos, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og de tog tilbage til fiskeriet igen efter landingen. Trawleren Borgarin landede 280 tons makrel til Pelagos og trawleren Gamli Jupiter landede tilsvarende en last makrel, på 525 tons til Pelagos. Norðingur landede 395 tons makrel til Pelagos og Arctic Voyager landede 570 tons makrel til Pelagos, efter et fiskeri i norsk farvand. Katrin Jóhanna landede 360 tons makrel, ligeledes til Pelagos som de har fisket i norsk farvand. Alle melder om et godt fiskeri og alle er igen tilbage i fiskeriet efter makrel.
I Miðvágur landede trawlerne Vesturvarði og Vesturbúgvin 200 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. Fartøjerne har partrawlet og melder begge om et godt fiskeri, som blev landet til Snarfrost i Miðvágur. I Kollefjord landede Hoyvík 180 tons makrel til Pelagos i Kollefjord. Dette er den første last, som er landet til Pelagos i Kollefjord siden Pelagos overtog fabrikken i februar i år.
I Norge landede den færøske trawler Jupiter i den forgangne uge en last på 350 tons makrel i Egersund, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri på turen, og de er atter tilbage i fiskeriet efter landingen.