I dette kæmpestore havområde på 1,4 millioner kvadratkilometer, umiddelbart nord for Noge og Kolahalvøen, fisker flere færøske fryse-fartøjer og lander deres laster på flere forskellige lokationer, enten på Færøerne eller i Norge.
Akraberg landede i sidste uge en last på 545 tons frossen fisk i Norge, som de havde fisket i Barentshavet. Efter losningen skiftede de besætning, før de igen lagde kurs og fart om til igen at fiske i dette ekstreme område mellem det temperede vand fra Golfstrømmen og det iskolde vand fra Arktis.
I Klaksvik landede Sjúrðarberg 360 tons filet, som de også havde fisket i Barentshavet. Skipper og besætning var dog ikke helt tilfredse med turen, som havde været noget under middel ift. tidligere ture.